Værn om hørelsen - husk høreundersøgelsen!

Lovgivningen om vejledende høreundersøgelser har eksisteret siden 2006, men kun de færreste er klar over dens eksistens. Læs med
her - måske har I ansatte, der har krav på et tjek?
For meget støj på arbejdspladsen stresser, man bliver træt i hovedet - og træt i det hele taget. Ligger påvirkningen langt over det tilladte, kan det ødelægge hørel­sen perma­nent - bl.a. kan det give tinnitus.
 
Selv om der er blevet gjort meget for at nedbringe støjpåvirkningerne i industrien og flere andre erhverv de senere år, er der desværre stadig mange, der hver dag udsættes for støjbelastninger - uden at blive tilbudt en vejledende høreundersøgelse.   
 
 
Hvad siger loven om høreundersøgelsen?
Det forholder sig sådan, at ansatte, der er udsat for en støjbelastning over 80 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 135 dB(C), skal tilbydes en vejledende høreundersøgelse. Er belastningen over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C), skal der tilbydes en arbejdsmedicinsk undersøgelse.
 
 
Arbejdsgiverens pligter i tilfælde af for stor støjbelastning
Viser høreundersøgelsen, at medarbejderens/medarbejdernes hørelse er påvirket, er virksomheden forpligtet til at vurdere, om det skyldes risici i jobbet - og i så fald til at forbedre støjforholdene, hvor det er muligt. I situationer hvor det ikke er muligt, skal de ansatte instrueres i støjbeskyttelse og have stillet høreværn til rådighed.
 
De risici, der måtte være, skal følges tæt - herunder i APV'en!
 
 
Hvad kan vi hjælpe med ved støjbelastning?
  • Høreundersøgelse og individuel rådgivning
  • Måling og beregning af støjniveauet på arbejdspladsen
  • Hjælp til at forbedre støjforhold og minimere risici 
  • Rådgivning ved køb af høreværn og andre beskyttelsesmidler
  • Hjælp til at udarbejde en støjpolitik
Udover selve høreundersøgelsen kan vi lave en støjkortlægning. Den giver et klart billede af støjniveauet og er et godt grundlag for at træffe de rigtige forholdsregler og dæmpe støjkilderne mest effektivt.
 
 
Bestil høreundersøgelserne i dag!
Ring til arbejdsmiljøsygeplejerske John Bjerre på telefon 3065 5474. 
Tegn abonnement hos os
Se hvilke fordele det giver dig
Psykologisk krisehjælp
Ring til døgntelefon: 7022 1984
Autoriseret rådgivning
Kontakt os ved alle slags påbud
Overskuelig online APV
Få et stærkt styringsredskab

Copyright © ArbejdsmiljøCentret A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.