| Flere og flere virksomheder søsætter projekter, som skal forbedre medarbejdernes sundhed og trivsel. Men skal projektet blive til mere end gode intentioner og ubrugte motionscykler i kælderen, skal det gribes helt rigtigt an. |
|
Usund livsstil skader ikke bare medarbejdernes helbred. Det skader også i høj grad arbejdspladsens økonomi. Eksempelvis var overvægt årsag til 2 mio. ekstra fraværsdage i 2006 i de danske virksomheder. Og rygning kostede 2,8 mio. ekstra fraværsdage.
Fysisk inaktivitet koster sundhedsvæsenet 2,9 mia kr.
Både de ekstra omkostninger og især den mistede arbejdskraft gør virksomhederne skrøbelige, da de i forvejen hungrer efter kvalifi-cerede medarbejdere. Derfor synes behovet for at sætte medarbej-dernes sundhed på dagsordenen mere oplagt end nogensinde.
Hvad vil medarbejderne?
De fleste forbinder sundhed på arbejdspladsen med massage, frugt-ordning, motionsrum og rygestopkurser. Men i virkeligheden er der mange andre måder at fremme sundheden på. Så hvordan finder man den måde, som passer bedst til ens medarbejdere? Svaret ligger lige for og er altafgørende for graden af succes: Nemlig at lytte til medarbejdernes ønsker. Hvordan kunne de tænke sig at forbedre deres sundhed? Hvilke redskaber har de brug for?
Gitte Strand, som er fysioterapeut og én af ArbejdsmiljøCentrets eks-perter i sundhedsfremme, siger: "Det er vigtigt at tage udgangspunkt i medarbejdernes ønsker og behov og virksomhedens særlige forhold, hvis der skal komme de ønskede resultater ud af sundhedsprojektet."
Brug ressourcerne rigtigt
Hun oplever ofte, at virksomhederne bruger ressourcerne helt forkert, fordi de ikke har taget medarbejderne med på råd. "Det er spild af ressourcer, hvis virksomheden bruger 200.000 kr. eller mere på at etablere et motionscenter, som kun fem medarbejdere ender med at bruge. Mange vil nemlig gerne hjem, når de har fri eller måske dyrke en helt anden sport, end maskinerne i motionscenteret giver mulighed for," siger Gitte Strand.
Sundhedens foregangsmænd
Når medarbejdernes ønsker og behov er afdækket, gælder det om at finde de medarbejdere, som interesserer sig for sundhed, og som gerne vil føre initiativerne ud i livet. Erfaringerne viser, at det er vigtigt for initiativernes succes at give de engagerede medarbejdere førertrøjen på. Og så består udfordringen i at have et vedvarende fokus på sundhed.
Gitte Strand uddyber: "Knyttes ArbejdsmiljøCentret på et sundheds-projekt kan vi være tovholdere i forhold til initiativerne og det over-ordnede fokus på sundhed. Vi hjælper medarbejderne med at være standhaftige, når hverdagens travlhed tager over. Vi er limen, der binder tiltagene sammen, og det er med til at sikre succesen". |