5 gode råd til en sikker og sund genåbning af arbejdspladsen

Mange virksomheder står over for en vigtig opgave med at sikre, at medarbejdere er trygge ved at møde ind i hverdagen uden at frygte for smitterisici. Sundhedsstyrelsen har lavet fem gode råd til, hvordan vi beskytter os selv og hinanden mod smitte, og hos ArbejdsmiljøCentret har vi forholdt os til rådene med arbejdsmiljøbrillerne på og udbygget hvert råd med vigtige overvejelser, du bør gøre dig i forhold til at sikre en sund og sikker hverdag på arbejdspladsen i en corona-tid.

1: Vask hænder tit, eller brug håndsprit

Vi anbefaler, at du forholder dig til, om der er klare og tydelige retningslinjer for håndvask i forhold til konkrete arbejdsopgaver? Og om der er adgang til håndvask og sæbe, og om spritdispenseren er fornuftigt placeret.

2: Host eller nys i ærmet – ikke i hænderne

Vi anbefaler, at du ser nærmere på, om der er lavet tydelig og letforståelig kommunikation om adfærd på arbejdspladsen til alle ansatte, kunder, gæster, leverandører mm. Sørg også for at have klare retningslinjer for, hvordan medarbejdere skal forholde sig, hvis de oplever symptomer.

3: Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

Her bør du overveje, om der er lavet tydelig kommunikation om adfærd på arbejdspladsen til alle ansatte, kunder, gæster, leverandører mm. Overvej også, om I har klare retningslinjer for, hvordan I afholder møder?

4: Vær opmærksom på rengøring

Vi anbefaler, at du forholder dig til, om der er et rengøringsprogram på arbejdspladsen. Udføres der rengøring som specifikt fokuserer på at reducere smitterisiko? Vær også opmærksom på rengøringsfrekvens – hvor ofte bliver der gjort rent på arbejdspladsen?

I samme ombæring bør du tage stilling til, om I stiller de fornødne krav til rengøringspersonalet og andre eksterne leverandører? Udføres der f.eks. kontrol med rengøringen på arbejdspladsen?

5: Hold afstand – bed andre tage hensyn

Vi anbefaler, at du tager højde for:

  • Afstanden mellem medarbejderne
  • Hvor mange kan være på arbejde samtidig?
  • Arbejdets organisering – er der mulighed for at arbejde på skift?
  • Særligt sårbare persongrupper som eksempelvis ældre, gravide og medarbejdere med kroniske sygdomme.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt I imødekommer rådene fra myndighederne, eller hvis opgaven virker særligt problematisk i forhold til netop din arbejdsplads, anbefaler vi, at I foretager en risikovurdering i forhold til smitterisiko på arbejdspladsen. Med en risikovurdering bliver alle forhold gennemgået, og du får et tydeligt overblik over særlige indsatsområder, en klar handlingsplan og en arbejdsmiljørigtig og sikker gennemgang af forholdene på din arbejdsplads, så du trygt kan byde dine medarbejdere velkommen indenfor på arbejdspladsen.

Jasper Eriksen

Strategisk arbejdsmiljø • Vest

3065 5487 · je@humanhouse.com

Lars Tornvig

Direktør, Øst

3123 2157 · lt@humanhouse.com

KONTAKT

Er du i tvivl om, hvordan du håndterer at imødekomme myndighedernes råd? Kontakt os for at høre mere.

>DOWNLOAD VORES ANBEFALINGER HER<

COVID-19: Hotspot-gennemgang af storrumskontor

Storrumskontorer kan være et potentielt hotspot i forhold til COVID-19. Tag på tour med Karina Haasum, når hun viser rundt på vores kontor i Søborg og forklarer, hvordan den lokale arbejdsmiljøgruppe arbejder med at forebygge smittefare ved COVID-19.

Arbejdsfællesskabet i en corona-tid: Potentialet i krisen

Corona-krisen har sat sine spor, og vi befinder os stadig midt i orkanens øje, men alligevel er det allerede nu muligt at hæve blikket og iagttage, hvordan vi mennesker har ændret adfærd som en direkte følge af corona-pandemien. Det særligt interessante er at se på potentialet for, hvad vi kan lære af den besynderlige og uvante situation og den adfærd, den har affødt - eksempelvis kan arbejdsfællesskabet drage nytte af den seneste tid nye vaner.

Sund og sikker genåbning af arbejdspladsen hos Boligforeningen P.M.

Efter flere ugers nedlukning på grund af coronakrisen er Boligforeningen P.M. i Brønderslev klar til genåbning af arbejdspladsen. Her møde medarbejderne mange forskellige mennesker i løbet af arbejdsdagen, og derfor skal der lægges en udførlig plan for, hvordan arbejdspladsen kan genåbne på en sund og sikker måde.

Share This