Bør storrumskontoret i virkeligheden indrettes til introverte?

Den effektive og omstillingsparate verden, vi lever i, har sat sit præg på indretningen af vores arbejdspladser. Det mest tydelige eksempel er storrumskontoret, der vinder indpas som aldrig før. Der følger dog nogle udfordringer med storrumskontoret, og i virkeligheden er kun få tilhængere af at arbejde i de rammer. Udfordringerne er forskellige alt efter persontype, men ifølge erhvervspsykolog Anita Bruun-Laursen tyder noget på, at løsningen er den samme: Tilpasser du storrumskontoret til introverte, skaber du et mere effektivt arbejdsmiljø for alle.

”Folk har ofte en idé om, at ekstroverte per definition synes, at det er det fedeste at sidde i storrumskontor, fordi de får energi af at være sammen med mennesker. Men sådan er det altså ikke nødvendigvis,” fortæller erhvervspsykolog Anita Bruun-Laursen. For selvom det giver en god dynamik at kunne sparre om idéer og have nem tilgang til sine kolleger omkring sig, så er det ikke udelukkende en fordel at være ekstrovert i et storrumskontor:

”Udfordringen kan være, at ekstroverte ofte bliver hevet ind i samtaler, der ikke har noget med dem at gøre, og de kan have svært ved at lukke ned for forstyrrende samtaler, da interaktionen med andre samtidig giver dem energi. Men den største udfordring for de ekstroverte viser sig typisk, når de har fokusopgaver, hvor de skal sidde stille og i dyb koncentration. Det er i forvejen type opgave, som de færreste ekstroverte foretrækker, og når de skal gøre det i et storrumskontor, kan det være en endnu sværere opgave at komme igennem.”

Mange introverte kan derimod blive udfordret af, at de bliver drænet for energi, når de i storrumskontoret er omgivet af for mange mennesker og dermed får mange indtryk og inputs. At nogle er gode til at lukke af og gå ind i deres egen verden ændrer ikke på, at deres energidepot langsomt tømmes.

Hvem er vi?

”Uanset om man er introvert eller ekstrovert, er der udfordringer ved at sidde i storrumskontor, og i en undersøgelse lavet af The Myers-Briggs Company finder man, at de færreste foretrækker at sidde i storrumskontor, hvis de frit kan vælge. Men her er det altså vigtigt, at vi ikke skærer alt over én kam. For hvornår opfatter vi noget som et storrumskontor? Er det et storrumskontor, hvis en lille virksomhed har alle sine fem medarbejdere siddende i samme rum?” spørger Anita Bruun-Laursen og fortsætter:

”Endnu vigtigere er det, at vi kigger indad og ser på, hvem vi er som virksomhed eller afdeling. På nogle arbejdspladser er det måske bedst at finde en anden løsning end storrumskontor, men hvis vores kerneopgave bliver løst gennem fælles projekter, der kræver konstant dialog, giver et storrumskontor pludselig rigtig god mening for arbejdsgangen – og så må vi finde ud af, hvordan vi indretter det så flest muligt trives i det. ”

”Samtidig kan der selvfølgelig også være en praktisk virkelighed, hvor storrumskontoret i et eller andet omfang er et vilkår. I de tilfælde er det særligt vigtigt, at man får taget snakken om, hvordan vi hver især fungerer i et storrum, hvilke behov vi har for at kunne fungere bedst muligt, og hvilke aftaler og spilleregler vi skal have for at få og opretholde en velfungerende storrumskultur hos os. Og særligt her kan viden om hinandens forskelligheder give en øget forståelse og indblik for hinanden – både i teamet, men også på tværs afdelinger. Salg og it har typisk ikke de samme ønsker til kulturen i et storrumskontor.”

Storrumskontor til introverte og ekstroverte

Og trivsel er lige præcis nøgleordet. For faktum er bare, at der findes rigtig mange storrumskontorer rundt om i det danske land, og det må vi forholde os til, for vores produktivitet er i høj grad forbundet med, hvor godt vi trives på arbejdspladsen. Ifølge Anita Bruun-Laursen kan en vej frem være at indrette til de introverte:

”Alle kan i virkeligheden have godt af de rammer, som man typisk forbinder med introverte. Som udgangspunkt er det en ledelsesopgave at få åbnet op for dialogen omkring vores forskelligheder, og få skabt nogle fælles spilleregler i samarbejde med medarbejderne. Det kan også være, at de fysiske rammer skal justeres, så man i stedet sidder i mindre øer, at der kommer afskærmning op, eller at man indretter stillerum, man kan trække sig ind i, hvis man skal koncentrere sig. Det kommer både ekstroverte og introverte til gode.”

Men Anita Bruun-Laursen fortæller også, at kultur og fysiske rammer skal tænkes sammen med persontypologien:

”Vi bliver forstyrret af forskellige ting, og vi skal have forståelse for forskellighederne. Det er vigtigt, at vi er nysgerrige på og interesseret i, hvornår vores kollegaer trives, og hvornår de ikke gør. Men vi bærer også et stort ansvar for at blive bevidste om, hvad vi selv trives i. Vi skal reflekter over, hvornår storrumskontoret er en god ting for mig, og hvornår det er en udfordring, så vi kan indrette os derefter. Dine kolleger kan ikke læse tanker, så få kommunikeret, når du ikke vil forstyrres, og skab en kultur, hvor det er ok at sige til, når andre forstyrrer dig,” fortæller Anita Bruun-Laursen, og slutter af med at minde om, at introversion/ekstroversion kun er én af de fire MBTI-dimensioner, der fortæller noget om vores præferencer. For eksempel har dimensionen tænkning/føling kæmpestor betydning for produktiviteten i virksomheder, der har free seating og clean desk-politikker.

Anita Bruun-Laursen

Ledelseskonsulent • Vest

2127 5118 · abr@humanhouse.com

KONTAKT

Vil du vide mere om persontyper og storrumskontorer?  Kontakt os, og hør, hvordan du tager højde for forskellighederne på arbejdspladsen.

5 gode råd: Sådan trives du i storrumskontoret

Du kender det. Chefen, der råber sin besked til medarbejderen i den anden ende af lokalet. Sidemanden, der konstant har højlydte telefonsamtaler med sine kunder. Og kollegerne, der diskuterer ferien til Kreta lige ved siden af dit skrivebord. I de øjeblikke kan det være svært at huske, at der rent faktisk er masser af fordele ved at sidde i storrumskontoret – for det er der.

MBTI

Bedre samarbejde giver ganske enkelt bedre resultater, og du kan hurtigt risikere at spænde ben for medarbejdergruppen, hvis arbejdsopgaverne ikke er fordelt med omtanke for deres forskelligheder. Først når du forstår medarbejdernes individuelle styrker og svagheder, kan du optimere arbejdsprocesserne og sikre, at alle bruger deres kompetencer der, hvor det giver bedst mening. JTI og MBTI giver klarhed over, hvordan vi trives bedst i vores arbejdssituation, og belyser vores forskellige adfærd og præferencer.

STORRUMSKONTOR

Gennem de seneste år har adskillige undersøgelser dokumenteret konsekvenserne af storrumskontorer. På den ene side taler man om forstyrrelse og produktionstab og på den anden om videndeling og innovation. I sidste ende ser det dog ud til, at storrumskontoret er kommet for at blive, og derfor er det vigtigt at skabe de optimale rammer, så kontorlandskabet bliver en kilde til produktivitet frem for en gene i hverdagen.
Share This