De glemte helbredskontroller til natarbejdere

Natarbejde er forbundet med øget sundhedsrisici, og derfor er det lovpligtigt at tilbyde medarbejdere, der arbejder om natten, et helbredskontrol minimum hvert tredje år. Desværre viser det sig, at mange brancher ikke får det gjort, og det kan få store konsekvenser. Derfor har ArbejdsmiljøCentret udviklet målrettede helbredskontroller, der både tager hensyn til den enkelte medarbejders helbred og virksomhedens produktion.

En natarbejder er en lønmodtager, der arbejder mindst tre timer af sin daglige arbejdstid mellem klokken 22.00 og 05.00, eller som arbejder om natten i mindst 300 timer over en periode på 12 måneder. Rikke Boisen, der til daglig rådgiver virksomheder om sundhed og arbejdsmiljø, forklarer, at natarbejde øger sundhedsrisikoen, fordi den naturlige døgnrytme brydes:

”Fra forskning ved vi, at mennesker, der arbejder om natten og sover om dagen, er en udsat gruppe, når det kommer til en række sundhedsaspekter. F.eks. er der øget risiko for psykiske problemer, mave-tarmproblemer og brystkræft, og Arbejdstilsynet er derfor meget opmærksomme på, om virksomhederne får tilbudt deres natarbejdere de lovpligtige helbredskontroller. Desværre viser det sig, at det er der mange brancher, som ikke får gjort.”

De glemte helbredskontroller

For at sætte skub i de glemte helbredskontroller har ArbejdsmiljøCentret gennem længere tid arbejdet på at udvikle forskellige versioner, der nemt kan tilpasses til den enkelte virksomhed og branche:

”Det er supervigtigt, at virksomheden og medarbejderne kan se sig selv i undersøgelserne, og det er grunden til, at vi har udviklet en ny måde at gennemføre helbredskontrollerne på. Virksomhederne skal forstå, at medarbejdernes helbred ikke kun er vigtigt at prioritere, fordi det er det rigtige at gøre, men at medarbejderne er en bedre og mere effektiv ressource, når de er sunde og raske. Når vi kan justere på undersøgelserne, kan vi tage fat i de problemstillinger, der er relevante for den enkelte branche og virksomhed, samtidig med at medarbejderen får mulighed for individuel sparring, hvor vi i tide kan opdage, hvis der er fare på færde og handle på det.”

Sundhedsudfordringer ved natarbejde

Rikke Boisen forklarer, at nat- og skifteholdsarbejdere generelt sover mindre og har en dårlige søvnkvalitet, hvilket gør dem trætte i hverdagen. Selv hvis det lykkes at sove ordentligt efter en hel nat på jobbet, kan forskydningen af døgnrytmen have konsekvenser:

”Om natten skyller cerebrospinalvæske gennem hjernen for at fjerne affaldsstoffer. Den gennemskylning er mest effektiv, hvis du sover, fordi din hjerne så skrumper og giver mere plads,” forklarer Rikke Boisen og fortæller, at virksomheder også kan hjælpe deres natarbejdere med at forebygge sygdomme og mistrivsel ved at forbedre arbejdspladsens fysiske rammer – f.eks. ved at justere lyset:

”Kroppens produktion af melatonin hæmmes kraftigt af lys, men natarbejdere har brug for kunstigt lys for at kunne udføre deres arbejde, selvom kroppens naturlige døgnrytme dikterer, at de burde være indhyllet i mørke. Her kan f.eks. dynamisk døgnrytmestyret lys, der efterligner menneskets naturlig dags- og natrytme, gøre en verden til forskel for at undgå, at biologiske processer som bl.a. søvn, sult og kropstemperatur bliver påvirket af natarbejde. Vi har set rigtig gode resultater hos vores kunder, der bruger langbølget stråling i form af rødt lys i nattetimerne,” slutter Rikke Boisen af.

De hyppigste konsekvenser ved natarbejde

  • Psykiske problemer, fx stress, angst og nervøsitet
  • Psykiske reaktioner, fx irritabilitet, rastløshed og tristhed
  • Mave-tarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave
  • Forøget risiko for abort eller dødfødsel for gravide kvinder i fast natarbejde
  • Mindre risikoforøgelse for hjertekarsygdomme
  • Risiko for brystkræft for kvinder efter mange års regelmæssigt natarbejde
  • Eventuelt forværring af eksisterende sygdomme, fx sukkersyge
  • Nogle helbredsproblemer kan forværres ved arbejde i forceret tempo eller med et højt præcisionskrav

Rikke Boisen

Professionsbachelor

9340 2200 · sundhed@amcentret.dk

Mette Skau

Professionsbachelor

9340 2201 · sundhed@amcentret.dk

KONTAKT

Er du interesseret i, hvordan man mindsker natarbejdes påvirkning af kroppen? Kontakt os, og hør mere.

Får du søvn nok?

De fleste voksne mennesker har brug for at sove et sted mellem 6 og 9 timer i døgnet. Men det er langt fra alle, der får den søvn, de har brug for. Faktisk angiver 2/3 af danskerne, at de er generet af træthed, og cirka 40 procent lider ligefrem af søvnproblemer. Og det går ud over vores produktivitet, helbred og stressniveau, fortæller cand.scient. Stine Ege Qwist, der angiver øget arbejde som en af årsagerne til den ringere søvnkvalitet. Nok føler vi os mere effektive, når vi får svaret på et par mails inden sengetid, men det grænseløse arbejde kan have store konsekvenser, hvis det går ud over vores søvn.

HELBREDSKONTROL FOR NATARBEJDERE

Ansatte, der arbejder mindst 300 timer om året i tidsrummet 22.00 til 05.00, og medarbejdere, der udfører mindst tre timers arbejde i samme tidsrum, skal have tilbudt helbredskontrol  for natarbejdere minimum hvert tredje år. Er man med i Industriens overenskomst, er det minimum hvert andet år. Tilbuddet om helbredskontrol for natarbejdere skal gives, fordi det er en belastning for helbredet at være vågen i nattetimerne - og sove om dagen. Det er helt valgfrit, om man som medarbejder vil tage imod tilbuddet, men det er lovpligtigt at få det tilbudt.

BELYSNING

Lysets visuelle og non-visuelle egenskaber påvirker os dagligt. På arbejdspladsen sikrer de visuelle egenskaber, at vi kan udføre vores arbejdsopgaver sikkert, i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og uden at begå fejl. Lysets non-visuelle egenskaber har vist sig at påvirke flere af vores biologiske processer f.eks. træthed, temperaturregulering og hormonfrigivelse.
Share This