Derfor virker nytårsforsætter (ikke)

En vane er en ubevidst handling, der gentages igen og igen over lang tid. Det er noget, vi gør helt uden at tænke over det, fordi det sparer energi, giver en følelse af tryghed og får hjernen til at udskille dopamin i kroppen. Derfor er det også rigtig svært at ændre på selv uhensigtsmæssige vaner, og på trods af hvad mange tror, er det ikke nødvendigvis nemmere at ændre en vane, bare fordi vi går ind i et nyt år. Derfor virker nytårsforsætter kun, hvis du har en oprigtig indre motivation og vilje, der kan få dig igennem de sure dage, lyder det fra erhvervspsykolog Gitte Falsig, der her giver sit bud på, hvad der skal til, for at et nytårsforsæt virker.

Hvorfor giver vi os selv nytårsforsætter?

Jeg tror, der er noget dybt inde i mennesker, der altid tænker i, hvordan kan jeg udvikle og optimere mig, hvordan bliver jeg sundere eller bedre til et eller andet. Vores behov for at flytte os er altid til stede, og for mange bliver overgangen til det nye år et symbol på den udvikling. Til nytår bliver vi ofte konfronteret med en kultur og en konstruktion omkring nytårsforsæt, der opfordrer os til også at lave nytårsforsæt, og så kan man nemt komme til at stå med en vane, som man ikke er oprigtigt motiveret til at bryde eller ændre.

Er det ikke lige meget, hvor motivationen kommer fra?

Vi mennesker er helt vildt afhængige af vaner, og derfor er et ritual som nytårsforsætter ikke nok til at rykke os ud vores komfortzone. Vi er nødt til at have en oprigtig indre motivation, hvis vi skal nå i mål med at ændre en vane, og her går mange galt i byen og mislykkes. Nogle dage er ganske simpelt sure og hårde, og her er det viljen og dit commitment til din beslutning om at ændre vanen, der skal bære dig igennem. Hvis ikke du har det, er risikoen for, at du mislykkes, høj.

Vi skal huske, at der er stor forskel på at have et forsæt, som i sagens natur betyder ’hensigt’, og så rent faktisk at sætte sig et mål om at ændre en uhensigtsmæssig vane. Det er så nemt at være struktureret omkring at nå sine faglige mål på jobbet, fordi de er helt faste. Men nytårsforsæt er ønsker, drømme og hensigter, og det gør det svært at forene med de helt strukturerede målsætninger og KPI’er, fordi du vil lægge din energi i de faste mål. Så hvis du vil lykkes med at sidde mindre ned i løbet af arbejdsdagen, skal du virkelig have gjort dig klart, at det er det, du vil. Det er også en god idé at koble vanen op på noget, du allerede gør. Du kan f.eks. tage 20 minutter stående, hver gang du går i gang med en ny arbejdsopgave.

Er nytårsforsætter så en dårlig idé?

Hvis du selv synes, det er sjovt og inspirerende, og du mærker motivationen til at bruge den anledning til at gøre noget godt for dig selv, så er det fint med nytårsforsætter. For nogle er det en god anledning til at sige, at nu giver jeg det en chance. Men for langt de fleste holder hensigten kun i januar, og bliver aldrig til en ny vane.

Personligt arbejder jeg mere med at bruge nytåret til at sige godt farvel og overveje, hvad året, der er gået, handlede om for mig. Hvad har jeg opnået, hvad har jeg gjort godt, og hvad var udfordrende? Og når vi så taler om året, der er på vej, skal vi lidt bredere ud og erstatte momentum med klare intentioner om, hvilket år jeg godt kunne tænke mig i år, og hvilket liv jeg gerne vil have.

Helt konkret kan man f.eks. vælge et ord, der skal definere året. Det kunne bl.a. være udvikling, balance eller sundhed. På den måde bliver det mere en livsstil og dermed mere realistisk, at man lever op til det. Så kan det både handle om, hvad man vil vende sig af med, og hvad man vil begynde på i det nye år.

Men man kan vel stadig falde i?

Det er meget vigtigt, at man ikke tænker i alt eller intet. Hvis alt arbejdet er tabt, når du falder i, bliver det et nederlag, og du får ikke etableret vanen. Du er måske bedre tjent med en målsætning om at være mere sund i år fremfor klassikeren om at ville tabe sig. Når man så falder i – for det gør man – og køber en stor pose bland selv-slik, så kan man holde hovedet højt og se det ind i det store hele, hvor man formentlig stadig har været overvejende sund det år. Måske har man endda været ude at løbe tidligere på dagen, eller man er bevidst om, at der selvfølgelig skal være plads til slik i mit liv, selvom jeg grundlæggende er sundere.

Stiller vi for høje krav til os selv til nytår?

Måske. Men det kommer meget an på, hvor man er. For nogle kan det være et meget højt krav at skulle være mere sund, mens det kan være et passende krav til andre. Du kan ændre vaner når som helst. Det gælder om at finde en anledning, hvor du kan sige, at nu vil jeg ændre det her. For nogle tror jeg oprigtigt, at nytår kan være en fin anledning. For andre går nytår helt naturligt op i noget andet.

Hvad er dit bedste råd til at ændre en vane?

Det allerbedste råd er, at du skal knytte vanen til noget, du allerede gør. Hvis du har gjort op med dig selv, at du vil stoppe med at ryge, kan du let komme til at opfatte det, som om du mister den daglige pause eller det sociale fællesskab. Find ud af, hvordan du fortsat kan have det uden cigaretten. Måske er det noget så lavpraktisk, som at tage noget andet end en cigaret med ud efter frokostpausen og hygger med de andre?

Gitte Berle Falsig

Organisationspsykolog • Vest

3110 2564 · gbf@amcentret.dk

KONTAKT

Vil du vide mere om, hvordan vaner påvirker dig og dine kolleger på arbejdspladsen? Og hvordan du ændrer de uhensigtsmæssige af dem? Det kan vi hjælpe dig med.

Nudge dig til en smittefri arbejdsplads

Nudging og adfærdsdesign er kort sagt at hjælpe hjernen lidt på vej i dagligdagen. For vores hjerner er dovne og kan bedst lide at gøre det, de plejer. Det er bare ikke særlig hensigtsmæssigt, når vi står midt i en smitsom epidemi, der kræver, at vi aktivt gør tingene anderledes, hvis sygdommen skal dø ud. Grundlæggende er der syv håndtag, man kan skrue på i sine adfærdsdesign, men især én spiller en kæmpestor rolle i forhold til smittefare og -spredning: Flokmentalitet.

Stress og søvn – hvad kan du selv gøre?

Mange oplever en klar sammenhæng mellem søvnkvalitet og stress. Stress kan f.eks. føre til søvnforstyrrelser, og fårlig eller manglende søvn kan gøre dig mere modtagelig over for stress. Derfor er et større fokus på en sammenhængende og god nats søvn gavnligt for forebyggelse og reducering af stress. Gode rammer og vaner kan forbedre din søvn og give dig det fysiske og mentale overskud, som kan forebygge og reducere stress. Se her, hvad du selv kan gøre for at forbedre din søvn.

Gruppedynamikker på jobbet: Er det ok at sige nej til julegodter?

I julemåneden kan du overalt finde vaniljekranse, æbleskiver og de der lækre snebolde med marcipanmidte – også når du er på arbejde. Og mange af os har rigtig svært ved at sige nej til alle de julegodter. Det handler ikke kun om at få stillet sin sukkertrang, for faktisk er gruppedynamikker og tilhørsforhold en væsentlig del af, hvorfor det er så kompliceret at sige nej tak. For kan vi være en del af fællesskabet, hvis vi ikke smager på de vaniljekranse, som Johanne brugte hele søndagen på at bage? Hvordan gør vi det ok at sige nej til julegodter?
Share This