Fra sikkerhedskultur til forebyggelseskultur

I hverdagen tror du måske ikke, at det gør den store forskel, om din virksomhed tænker i sikkerhedskultur eller forebyggelseskultur, men det gør det. Ifølge Pernille Thau, der er chefkonsulent i ArbejdsmiljøCentret, skaber den traditionelle sikkerhedskultur et alt for ensporet fokus på at forebygge ulykker gennem adfærd. Og hvis man bruger adfærd som pejlemærke for at forebygge ulykker, så er ulykken i virkeligheden allerede sket.

”Når vi taler om sikkerhedskultur, så forholder vi os som udgangspunkt til ulykkestankegangen og at undgå, at medarbejderne kommer til skade på den korte bane. Det er som sådan også rigtig fint at forholde sig til, men der opstår en problemstilling, idet der findes mange andre arbejdsskader, man kan pådrage sig, end bare fysiske skader på den korte bane, f.eks. langsigtet fysisk eller psykisk nedslidning,” fortæller Pernille Thau. Når hun rådgiver virksomheder om Vision Zero, som er et mindset, der tager udgangspunkt i forebyggelseskulturen, er hun især optaget af at gøre opmærksom på den retorik, man skaber:

”Vi hører ofte formaninger til medarbejderne om, at de skal huske at bruge deres værnemidler. Og det skal de også, for adfærd er en stor del af det at undgå ulykker. Men adfærd er for usikkert et grundlag at forebygge skader på. Hvis man virkelig vil til bunds i ulykkerne, så skal fabrikken, organisationen og arbejdsopgaverne designes på en måde, så det at huske værnemidler er sidste ’line of defence’.”

Andre arbejdsskader

Derfor vil mange virksomheder kunne drage stort nytte af at forsøge at opbygge en forebyggelseskultur i stedet. Processen skal tænkes hele vejen igennem, og det kræver, at man tager sig tid til at overveje, hvilke risici der er for medarbejder A og B inden for f.eks. det psykiske eller fysiske arbejdsmiljø, og hvilke konsekvenser nuværende arbejdsforhold eller planlagte ændringer kan få for dem.

”Forebyggelseskulturen er meget bredere og favner i virkeligheden i langt højere grad det, der er arbejdsmiljølovgivningens hensigt. Det skal være sikkert og sundt for os alle at gå på arbejde, og uanset om det gælder støv, støj eller psykisk belastning skelner man i forebyggelseskulturen ikke mellem sikkerhed og trivsel. Vi har udgangspunkt i det menneskelige, for det er ikke godt nok først at gribe ind, når nogen har været udsat for noget.”

Kultur og implementering

Men det kan være rigtig svært at ændre en eksisterende kultur, fortæller Pernille Thau. Kultur handler nemlig om vaneændringer og ændringer på den lange bane. Man kan derfor ikke forvente, at man kan gennemføre et projekt inden for forebyggelseskultur, og så er kulturen ændret for bestandig:

”Ledelsen skal erkende, at det er en kulturændring for livet, og at forebyggelse er nødt til at være en strategisk prioritet og en del af den daglige drift, hvis det skal fungere,” siger Pernille Thau. ”Det kan ikke bare være et fokuspunkt i tre måneder, for hvis man ikke bliver ved med at have fokus på det, så kommer der en driftsopgave, der er vigtigere, eller man synes, det er hurtigere at løfte en tung genstand uden hjælpemidler, og så gør man det. Fastholdelse starter med erkendelsen af, at det er en evig prioritet.”

”Derfor bør man have centrale KPI’er, som man kan måle ledelsen på. For hvis ikke man bliver ved med at måle ledelsen på det, så bliver det bare ikke en prioritet blandt dagligdagens gøremål og alle de øvrige KPI’er, lederen også bliver målt på. Lederen er altså supervigtig i forhold til at få skabt en forebyggelseskultur, og beslutningen om, hvordan man tilgår det at forebygge skal i teorien være truffet, inden medarbejderne går i gang med arbejdet. Og så skal lederen manifestere den nye kultur ved at statuere konsekvenser, når regler ikke overholdes. For hvis medarbejderne bare gør, hvad der passer dem, er det meget svært at skabe en fælles kultur,” slutter Pernille Thau.

Pernille Thau

Strategisk arbejdsmiljø • Øst

3172 7812 · pt@amcentret.dk

KONTAKT

Vil du også gerne bevæge dig fra en sikkerhedskultur til en forebyggelseskultur? Kontakt os og hør mere.

LÆS VIDERE

Vil du vide mere om ledelsens betydning for ulykkesforebyggelse, kan du læse med her.

Forebyggelse skal være en del af din ledelse, hvis du vil af med ulykkerne

Hvis man for alvor vil gøre sig håb om at nedjustere antallet af ulykker, kommer man ikke uden om at tænke forebyggelse ind i forretningsstrategien. Og skal man have skabt en forebyggelseskultur, kræver det, at man involverer topledelsen. For selvom medarbejderne måske nok er det udførende organ, så er det i ledelsen, at rammerne for deres arbejde bliver fastlagt.

Lemvigh-Müller tæller ned til 0 ulykker

Danmarks største stål- og teknikgrossist Lemvigh-Müller havde i 2016 fået nok af ulykker. Derfor blev ArbejdsmiljøCentrets Ole Ryssel Rasmussen og Anja Dahl Pedersen involveret for at skabe klarhed over risici og rykke på sikkerhedskulturen. LM Nedtælling er en uddannelse af alle linjeledere og hele arbejdsmiljøorganisationen, der samtidig har fokus på at inddrage samtlige medarbejderne for at skabe en varig kulturændring. Samarbejdet har nedbragt ulykkesfraværet med hele 67 procent, og den indsats har landet Lemvigh-Müller en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2019.

Vision Zero

Vision Zero er ikke et mål, men et mindset, der beror på, at alle ulykker i princippet kan forebygges. Når alle i virksomheden arbejder mod et fælles mål om nul ulykker, skaber processen den læring, der skal til for at integrere ulykkesforebyggelse i organisationens kultur. For en Vision Zero-virksomhed er arbejdsmiljø en del af forretningens strategi. ArbejdsmiljøCentret er global Vision Zero-partner, og vi samarbejder med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om at skabe flere Vision Zero-virksomheder på nationalt plan. Vision Zero-strategien er mindst lige så relevant for små og mellemstore virksomheder, som den er for de store.
Share This