Helbredskontrol i SAS-hangaren: Vi arbejder jo, når flyene står stille

”Vores flyteknikere skal være tiptop og 100 procent friske, når de arbejder på de fly, der skal transportere rejsende sikkert rundt i verden. Og teknikerne kan i sagens natur kun arbejde på flyene, når de står på landjorden – og det er altså oftest om natten.” 

Flemming Hansen er flytekniker og Fællesarbejdsmiljørepræsentant hos SAS i hangaren i Kastrup. I samarbejde med sikkerhedsleder Michael Skriver er Flemming Hansen med til at sikre, at hans kolleger – de nat- og skifteholdsarbejdere, der arbejder på flyene i hangaren – bliver tilbudt det lovpligtige helbredstjek minimum én gang hvert andet år, som det er et krav fra Arbejdstilsynet for alle virksomheder, der har medarbejdere, der arbejder om natten.

”For os er det helt afgørende, at helbredskontrollerne kan blive udført, når vores medarbejdere er på arbejde. Vi prioriterer det meget højt, at flyteknikerne ikke skal bruge tid og energi på selv at booke og planlægge at møde op til helbredstjek uden for arbejdstiden, men at vi i stedet kan lægge helbredstjekket ind i produktionstiden, så det ikke kommer til at føles som en belastning eller en besværlig ekstraopgave. Det er jo i dén grad også i vores interesse, at vi medarbejdere får foretaget helbredstjekket – ikke alene på grund af lovkravet – men fordi vi har brug for glade, velfungerende og sunde medarbejdere, for at vi kan levere den vare, der forventes af os, og naturligvis fordi vi føler et stort ansvar for vores medarbejderes almene ve og vel,” uddyber Flemming Hansen.

Lisanne Poulsen er seniorkonsulent og arbejdsmiljøsygeplejeske hos ArbejdsmiljøCentret og har stået i spidsen for det team af sundhedsfaglige konsulenter, som har samarbejdet med SAS og Flemming Hansen om at få planlagt og udført helbredskontrollerne af de i alt 90 flyteknikere, der arbejder i hangaren i Kastrup.

”Vi udførte helbredstjekket over en tre-ugers periode, hvor vi tog af sted tre konsulenter ad gangen med første tjek fra kl. 20 om aftenen og sidste omkring kl. 3 om natten,” fortæller Lisanne Poulsen om forløbet. ”Det har uden tvivl været en spændende og anderledes opgave for os konsulenter, og det var en fornøjelse at opleve lidt variation i de fysiske rammer for vores arbejde, hvor vi her fik de mere traditionelle kontorlokaler skiftet ud med et besøg i hangaren.”

Også for Lisanne Poulsen er fleksibiliteten i forbindelse med udførelsen af helbredskontrollen af natarbejderne mærkbar. ”Vi havde en klar fornemmelse af, at medarbejderne var glade for, at vi kom ud til dem. Det var både praktisk for dem, men også et positivt signal fra deres arbejdsplads om, at de og deres almene sundhed er en vigtig prioritering. Vi har i flere år arbejdet med at virksomhedstilpasse helbredskontrollerne, så det giver den største værdi for både virksomhed og medarbejder, og det synes vi opgaven her er et godt eksempel på,” fastslår Lisanne Poulsen, der havde en klar fornemmelse af, at det blev værdsat, at der var sat en hel time af til hver enkelt medarbejder, så der dermed også var plads til at tale om det, der er vigtigt for dem i deres dagligdag.

”Det drejer sig ikke nødvendigvis kun om helt arbejdsspecifikke ting, men også mere personlige forhold, som kan være svære at få til at gå op, når man lever et liv, hvor der i perioder er vendt op og ned på dag og nat. Og vores oplevelse er helt klart, at det for medarbejderne og virksomheden kan have værdi at få mulighed for at drøfte helt basale dagligdagsudfordringer med en ekstern konsulent”.

Sundhedsrisici forbundet med natarbejde

Det er en kendt sag, at der er alvorlige sundhedsrisici forbundet med det at arbejde om natten, mens de fleste af os andre sover: ”Den biologiske krop er i hvile om natten – sådan er vi indstillet fra naturens side, og det kan derfor have store helbredsmæssige omkostninger, når man piller ved vores medfødte døgnrytme. Man vil opleve en kropslig stressreaktion, når man ikke sover om natten”, forklarer Lisanne Poulsen.

”En af de allermest oplagte konsekvenser ved natarbejde er den træthed, der uvilkårligt følger med, og de umiddelbare følger det har, når man føler sig træt og ikke udhvilet. Hjernen vælger i den tilstand for eksempel ofte gulerodsstavene fra og kalder i stedet på sukker og fedt, og giver man efter for de impulser – hvilket de fleste af os jo vil gøre – så risikerer man, at det på længere sigt har en usund indvirkning på både blodtryk, kolesterol og måske vægten.”

Generelt er natarbejdere altså en udsat gruppe, og netop derfor tager man det meget seriøst at imødekomme Arbejdstilsynets krav om helbredskontroller hos SAS. ”Vi tilbyder ikke kontrollerne, fordi vi skal – vi gør det, fordi det er helt afgørende for os, at vores flyteknikere er sunde og raske. Vi har hos SAS en rammeaftale med ArbejdsmiljøCentret, som bl.a. også står for at udføre vores APV’er, så det er naturligt, at vi også samarbejder om helbredskontrollerne. Men for os er det en helt klar betingelse, at kontrollerne kan udføres på vores medarbejderes præmisser, og at forløbet bliver så uproblematisk og praktisk som muligt, og det imødekommer Lisanne og resten af teamet til fulde, så vi er meget glade og tilfredse med samarbejdet og kontakten til ArbejdsmiljøCentret,” slutter Flemming Hansen.

Når solen står op, og helbredskontrollerne er gennemført, sammenfatter ArbejdsmiljøCentrets konsulentteam resultaterne til en samlet rapport, der giver et overskueligt indblik i, hvor man eventuelt kan sætte ind rent arbejdsmiljømæssigt, og hvilke steder der kan justeres, så man kan optimere virksomheden.

Hyppige helbredsmæssige konsekvenser ved natarbejde

  • Psykiske problemer, f.eks. stress, angst og nervøsitet
  • Psykiske reaktioner, f.eks. irritabilitet, rastløshed og tristhed
  • Mave-tarmproblemer i form af appetitforstyrrelser, forstoppelse og løs mave
  • Forøget risiko for abort eller dødfødsel for gravide kvinder i fast natarbejde
  • Mindre risikoforøgelse for hjertekarsygdomme
  • Risiko for brystkræft for kvinder efter mange års regelmæssigt natarbejde
  • Eventuelt forværring af eksisterende sygdomme, f.eks. sukkersyge
  • Nogle helbredsproblemer kan forværres ved arbejde i forceret tempo eller med et højt præcisionskrav

Lene Loll

Ergoterapeut • Øst

4099 2051 · ll@amcentret.dk

Lisanne Poulsen

Arbejdsmiljøsygeplejerske • Øst

3065 5471 · lp@amcentret.dk

KONTAKT

Vil du vide mere om, hvordan I kan få tilpasset helbredskontrollerne, så de matcher jeres krav og jeres virksomhed bedst muligt? Kontakt os, og hør mere.

Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder

De glemte helbredskontroller til natarbejdere

Fra forskning ved vi, at mennesker, der arbejder om natten og sover om dagen, er en udsat gruppe, når det kommer til en række sundhedsaspekter. F.eks. er der øget risiko for psykiske problemer, mave-tarmproblemer og brystkræft, og Arbejdstilsynet er derfor meget opmærksomme på, om virksomhederne får tilbudt deres natarbejdere de lovpligtige helbredskontroller. Desværre viser det sig, at det er der mange brancher, som ikke får gjort.

HELBREDSKONTROL FOR NATARBEJDERE

Ansatte, der arbejder mindst 300 timer om året i tidsrummet 22.00 til 05.00, og medarbejdere, der udfører mindst tre timers arbejde i samme tidsrum, skal have tilbudt helbredskontrol  for natarbejdere minimum hvert tredje år. Er man med i Industriens overenskomst, er det minimum hvert andet år. Tilbuddet om helbredskontrol for natarbejdere skal gives, fordi det er en belastning for helbredet at være vågen i nattetimerne - og sove om dagen. Det er helt valgfrit, om man som medarbejder vil tage imod tilbuddet, men det er lovpligtigt at få det tilbudt.

FYSISK ARBEJDSMILJØ

Vidste du, at produktiviteten stiger med op til 8 procent når luftkvaliteten forbedres? Eller at forsøg viser, at skoleelevers regnefejl og skrivefejl reduceres markant, blot de samme elever flyttes ind i bedre ventilerede lokaler? Med udgangspunkt i din arbejdsplads får du på uddannelsen i fysisk arbejdsmiljø indsigt og viden til at håndtere hverdagens udfordringer og ideer til, hvordan opgaverne kan gribes an gennem faglig teori og en række cases.
Share This