Hvordan undgår man smerter på jobbet

En af de største risikofaktorer for arbejdsrelateret sygefravær i Danmark er smerter i kroppen. Og det koster penge, hver gang en medarbejder har ondt i bevægeapparatet – rigtig mange penge! Ikke alene kan smerter på jobbet føre til kroniske smerter og nedslidning, men allerede når en medarbejder tager på arbejde på trods af smerter i kroppen, er produktiviteten stærkt dalende. Heldigvis er der flere metoder til at undgå smerte på jobbet.

Der er ingen tvivl at spore hos Pernille Vedsted: Hvis du udfører det samme bevægelsesmønster hele dagen eller ikke restituerer ordentligt, er der stor risiko for, at du får smerter i kroppen. Som leder for en bred vifte af arbejdsmiljøkonsulenter og med en ph.d. i arbejdsfysiologi i baglommen har hun set talrige eksempler på konsekvenserne af statisk og ensartet arbejde:

”Når en muskel skal arbejde i en længere periode, så kan den ikke præstere lige så meget i slutningen af perioden, som den kan i starten. Det er det, vi kalder muskeltræthed. Hvis musklen ikke når at restituere, inden den skal arbejde igen, kan den ikke arbejde på samme niveau – dvs. at musklens kapacitet reduceres. Studier viser, at hvis du udtrætter dine muskler igen og igen, så kan du gå hen og få nogle fysiologiske forandringer og en øget inflammatorisk tilstand i musklen, og det er her, vi begynder at tale om en forøget risiko for fysisk nedslidning,” forklarer hun.

”Vi kender det også fra styrketræning, hvor en muskel udtrættes under træning, men først bliver stærkere, når den er fuldt restitueret og har genopbygget sin muskelkapacitet. Uden restitution får man altså den stik modsatte effekt; man nedbryder kroppen. Men det betyder altså ikke, at man skal være inaktiv efter arbejdsdagen. Man kan sagtens – og bør – bruge andre muskelgrupper. Du kan også sagtens bruge de muskler, der belastes på arbejdet, men de skal bruges på en anden måde, enten ved at bevægelsesmønstret er anderledes, eller at du skal bruge lidt flere kræfter, end du gør på arbejde.”

Et nyt bevægelsesmønster kan hjælpe mod smerter i kroppen
Hvis du vil undgå smerter på jobbet, er du altså nødt til at skifte dit bevægelsesmønster flere gange om dagen. Det gælder, uanset om du har stillesiddende arbejde foran computeren, løfter tungt byggemateriale eller har ensidigt gentaget arbejde ved et produktionsbånd. Og så har du ifølge Pernille Vedsted absolut bedst af at aktivere dine øvrige muskler i din fritid:

”Du kan selvfølgelig godt restituere din krop på sofaen, men du har faktisk bedst af at komme ud – en gå- eller løbetur, fodbold eller anden sport, som tvinger dig til at bevæge dig anderledes, end du gør på jobbet. Selv hvis du løfter tunge ting i dit arbejde, skal du røre kroppen, for undersøgelser viser, at hvis du har fysisk hårdt arbejde kombineret med en lav kondition, har du større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Tungt fysisk arbejde tæller altså ikke som en træning eller fysisk aktivitet,” fortæller hun.

”Sørg også for at få sovet nok, da det er her, du både fysisk og mentalt restituerer bedst. Lav øvelser, der styrker dine udsatte muskelgrupper, og sørg for en korrekt ergonomisk adfærd. Undersøgelser viser interessant nok, at det psykiske arbejdsmiljø og ledelse spiller en enorm stor rolle i forhold til, i hvor høj grad du bemærker dine smerter. Flere medarbejdere oplever færre smerter og bedre arbejdsevne, når de har et lavt stress-niveau, når de har et godt samarbejde med kollegerne, når de har indflydelse på deres daglige arbejde, og når de har en god relation til deres leder.

Desuden er det vigtigt at kigge på, om der er balance mellem dine arbejdskrav og fysiske ressourcer. Nogle ting kan du selv handle på, mens andre emner er nødvendige at tage op som arbejdsplads.”

Hvad koster smerter på jobbet?
”Når vi krydstabulerer data på medarbejdere, ser vi utallige eksempler på, at den gruppe, der har et højt niveau af smerter, også ofte er den gruppe, der angiver, at deres produktivitet er lavere,” fortæller Pernille Vedsted. Men det bliver kun dyrere, jo længere smerterne står på:

”Så snart en medarbejder sygemelder sig – uanset om det er sporadiske sygedage eller en længerevarende sygemelding – så koster det penge direkte for virksomheden. Derudover skal man måske ud at bruge penge på en vikar, der kan varetage den sygemeldtes arbejdsopgaver, eller kollegerne skal løbe stærkere for at dække ind, hvilket øger deres risiko for en overbelastning. Det kan også hurtigt blive dyrt for sundhedsvæsenet, og så skal man altså ikke underkende værdien af, hvor meget det koster på individniveau at gå rundt og have ondt. Det er en direkte vej til mistrivsel,” slutter hun.

Pernille Vedsted

Direktør, Vest

3177 8082 · pv@amcentret.dk

KONTAKT

Er du blevet nysgerrig på mere viden om, hvordan I undgår smerter på jobbet? Kontakt os, og hør mere.

Smerteforebyggelse og nedslidning kræver tværfaglig tilgang

Der går ikke længe, fra de første smerter melder sig, til smerterne bliver vekslet til nedsat produktivitet og i værste tilfælde sygefravær. Derfor er det en rigtig god idé at gøre noget ved medarbejdernes smerter, allerede inden de opstår. Men hvordan arbejder man med smerteforebyggelse og nedslidning? En ting er sikkert: Skal forebyggelse have en varig effekt, er det afgørende med en tværfaglig tilgang og et stort ledelsesfokus.

FYSISK ARBEJDSMILJØ

Et fysisk arbejdsmiljø er alt det, der har at gøre med de fysiske rammer for udførelsen af dit arbejde. Det handler om bygninger, maskiner og materialers påvirkning på mennesker, og hvordan de kan inddrages for at skabe de optimale betingelser og forhold på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at tænke det fysiske arbejdsmiljø ind så tidligt som muligt, når du bygger om eller bygger helt nyt. For når du lægger dig fast på design og materialer, træffer du samtidig et valg om det fremtidige indeklima – både i forhold til luft, akustik, støj, lys og temperaturer.

ERGONOMI OG ADFÆRD

Smerter i muskler og skelet er den arbejdsmiljøudfordring, næstflest døjer med i Danmark. Samtidigt har Danmark delt sig i et A- og B-hold med hensyn til sundhed, og selv om mange virksomheder og ledere helst ikke vil tale om sundheden, så betaler de indirekte via sygefravær og nedsat arbejdsevne i dagligdagen. Det er udgangspunkter for uddannelsen i ergonomi og adfærd.
Share This