Kan anerkendelse reducere sygefravær?

Det satte Statens Seruminstitut sig for at undersøge i projektet ”Kom videre”, som de søgte finansiering til via Forebyggelsesfonden. Pengene blev bevilliget, og projektet har løbet fra eftersommeren 2008 til vinteren 2009-2010.

​Formålet med projektet var at forebygge nedslidning ved at skabe en anerkendende kultur og ved at ændre rammerne. Et andet formål har været at nedbringe sygefraværet fra 29 dage til 10 dage i gennemsnit pr. medarbejder inkl. langtidssygdom.​

For at implementere og skabe en anerkendende kultur har man gennem projektet arbejdet med:

  • Lederudvikling og coaching af ledergruppen.
  • Anerkendende interviews for alle medarbejdere.
  • Seminarer for alle om anerkendelse i dagligdagen.

​For at forbedre de fysiske rammer har der været arbejdet med:

  • ergonomisk gennemgang af alle maskiner
  • ergonomisk undervisning af alle medarbejdere
  • rapport omkring forbedringsforslag

​Hvordan anerkendelse?

I projektet arbejdedes med anerkendelse på flere måder. For det første tog projektet afsæt i individuelle anerkendende interview, hvor samtlige medarbejdere blev bedt om at sætte fokus på det, de værdsatte ved deres arbejdsplads, og på at fortælle gode historier om arbejdet. Tankegangen var, at ved at sætte fokus på det, der fungerer godt, får man mere af det, og mindre af det, der ikke fungerer.​

For det andet blev alle medarbejdere og ledere undervist i den anerkendende tilgang på seminarer i starten og i slutningen af projektet. Formålet med seminarerne var, at medarbejderne skulle planlægge aktiviteter, der ville øge anerkendelsen i dagligdagen. Parallelt med disse tiltag undervistes ledelsen i anerkendelse og blev coachet på egen ledergerning.​

Hvordan forbedre fysiske rammer

På det første seminar fik alle undervisning i ”god brug af kroppen”, og dette blev fulgt op af en gennemgang af alle arbejdsstationer, hvor der blev kigget på indretning, pladsforhold, indstillingsmuligheder m.m. Gennemgangen blev afsluttet med en rapport, hvori vi gav forslag til, hvordan de fysiske rammer kunne forbedres.​

Effekten af projektet

Medarbejderrepræsentanter og ledere blev interviewet om effekten efter projektets afslutning. Nedenfor følger deres vurdering:​

  • Man kan mærke forskel (på lederne); de lytter mere og prøver at efterkomme vore ønsker
  • Der kom konkrete resultater og handlingsplaner ud af seminaret
  • Vi har større accept af hinanden
  • Mere positiv tænkning
  • Tonen er bedre
  • Større opmærksomhed på, hvordan man virker på andre
  • Ledergruppen har fået bedre sammenhold og frirum
  • Sygefraværet er faldet – kurven er knækket, selv om vi ikke er helt i mål endnu

Lene Loll

Ergoterapeut • Øst

4099 2051 · ll@amcentret.dk

Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder
Kunder

Sproget er afgørende i forandringsprocesser

Ord har meget stor magt. Derfor er det afgørende, at organisationer i forandringer har fokus på, hvilket sprog der bruges til at rammesætte de nye omstændigheder. Erhvervspsykolog i ArbejdsmiljøCentret Mette Mikkelsen fortæller her om fordelene ved at fokusere på succeser og det, vi gerne vil nå frem til, frem for at hænge fast i det, der ikke fungerer. På den måde kan man skabe en omgangsform, der understøtter frem for underminerer respekten for hinanden.

ERGONOMI OG SUNDHED

Ergonomi og sundhed er to nært beslægtede fagområder, som begge i høj grad påvirker medarbejdernes korte og langsigtede evne til at møde frisk på arbejdet. Der er krav til arbejdspladsen om at forbygge negative påvirkninger fra virksomhedens eget arbejdsmiljø, men der er ikke samme tradition for, at virksomheden blander sig i medarbejdernes sundhed, når det kommer til deres egen adfærd i privatsfæren – f.eks. i forhold til kost, motion og søvn.
Share This