Syv gode råd: Kan du spotte stress hos din kollega?

Søvnbesvær og problemer med at huske og koncentrere sig. Det er nogle af de symptomer, som de fleste forbinder med stress, men det er samtidig symptomer, som kun den stressramte selv kan mærke. Der findes dog en række ydre tegn, du kan og bør være opmærksom på hos dine kolleger, for jo hurtigere vi sætter ind over for stress hos en kollega, jo større chance er der for at beholde medarbejderen på jobbet.

Når man er ramt af stress, kan det virke umuligt at finde vej ud af den tilstand, man er havnet i. Uanset om stressen skyldes forhold på arbejdet eller i privaten, vil det påvirke vores præstation og sende os ind i en nedadgående spiral. Du har sikkert hørt om de kropslige symptomer masser af gange og måske endda været så uheldig at mærke dem på egen krop. Men når du skal spotte stress hos dine kolleger, er det i højere grad en ændret adfærd, der afslører, om hverdagen begynder at slå revner. Her får du syv forhold, hvor ændret adfærd kan være tegn på stress.

1. Manglende arbejdsglæde

Den enes arbejdsglæde er ikke nødvendigvis den andens. Men når din kollega, der før mødte glad ind hver morgen, ikke længere synes at finde glæde i sit arbejde, kan det være et tegn på stress. Begynder man først at betvivle meningen med det stykke arbejde, man udfører, eller sin rolle på arbejdspladsen, er man i risikozonen for at miste kontrollen. Vær derfor opmærksom på, om dine kollegers arbejdsglæde ændrer karakter.

2. Mister hurtigt overblikket

Oplever du, at din kollega er meget længere tid om at løse sine faste opgaver end tidligere, kan det være, at du skal være ekstra opmærksom. Når vi er stressede, mister vi nemlig hurtigt overblikket, og opgaver, som vi har løst 100 gange før, kan vi lige pludselig ikke huske, hvordan man løser. Vær derfor opmærksom, hvis din sidemand læser sine ting igennem mange gange for at sikre sig, at det er det rigtige, der står, eller hvis han ikke kan huske, hvilken opgave han var i gang med, eller hvilken der er den næste i rækken.

3. Manglende engagement og overskud

Hvis Karin, der altid er med til at planlægge både julefrokost og sommerfest, ikke gider det længere, eller hvis Torben, der normalt er altid gerne vil med i kantinen efter kaffe, ikke orker at forlade sig plads, er det værd at være ekstra opmærksom. Står ændringen på over en længere periode, kan det nemlig være tegn på, at din kollega ikke længere har overskud til andet end det allermest nødvendige – og det kan være en indikation på stress.

4. Manglende vilje til at samarbejde eller højere tilbøjelighed til at optrappe konflikter

Når vi er stressede, er kroppen biologisk set klar til kamp, og det betyder, at vi er mere pirrelige og lettere bliver irritable. Derfor kan det være et tegn på stress, når den ellers så venlige og åbne Camilla kommer med spydige kommentarer til sidemanden eller udtrykker modvilje mod arbejdsprocesserne.

5. Brok

Er der kommet særligt meget brok over ledelsen fra Jeppes skrivebord på det seneste? Eller over helbredet, dårlig søvn eller hovedpine? Brok, der ikke plejer at være der, kan ligesom manglende vilje til at samarbejde være et tegn på, at man er stresset.

6. Misbrug

Stress øger allerede eksisterende symptomer, og hvis man i forvejen har tendenser til en form for misbrug, vil også denne vokse under stresstilstanden. Det gælder, uanset om stimulansen hedder alkohol, spil, mad eller shopping. Vær derfor opmærksom på, om din kollega øger sit forbrug af stimulanser.

7. Højt sygefravær

Når vi er stressede, oplever vi symptomer, der let kan forveksles med almindelige sygdomme, og som holder os hjemme under dynen. Vi får også et øget behov for at gøre vores verden mindre og uforstyrret, og den ro finder mange derhjemme. Derfor vil en stresset kollega ofte have et højere sygefravær, end han eller hun havde, inden stressen brød ud. Netop højt sygefravær er en af de ting, som Arbejdstilsynet kigger efter, når de skal vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Er din kollega ramt af stress, kan et samtaleforløb være et godt redskab til at inddæmme omfanget og undgå en eventuel sygemelding. Men husk, at det er den ændrede adfærd, der er det afgørende. Hvis Lise aldrig har hentet brødkniven, når der er rundstykker om onsdagen, eller hvis hun gennem hele sin ansættelse har brokket sig over ledelsen, så er det formentlig ikke stress, der er på spil. Og husk også, at det er okay at have travlt i en kortere periode uden straks at hejse det røde flag.

Mette Mikkelsen

Erhvervspsykolog

3065 5485 · mem@amcentret.dk

KONTAKT

Vil du vide mere om, hvad du kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen?

Samtaleforløb som vejen tilbage fra en sygemelding

Erhvervspsykolog Mette Mikkelsen er slet ikke i tvivl om fordelene ved at starte et samtaleforløb med medarbejdere, der enten er sygemeldt eller er på nippet til at blive det. Ikke alene får det medarbejderen hurtigere tilbage på arbejdspladsen, det forebygger også, at vedkommende bliver ramt igen – eller at andre i organisationen gør.

Individuelle samtaleforløb

Forskning viser, at det koster virksomheden rigtig dyrt, når en medarbejder er langtidssygemeldt. Omkostningerne dækker bl.a. over løn, nedsat produktivitet og ekstra belastning af de øvrige medarbejdere. Derfor kan det altid betale sig at sætte ind med psykologsamtaler, når stress, konflikter eller andre former for mistrivsel indtager arbejdspladsen.
Share This