Nudge dig til en smittefri arbejdsplads

Når Ole Ryssel Rasmussen normalt bruger nudging og adfærdsdesign i sin rådgivning, er det til at understøtte de kulturændringer, der kan øge sikkerheden. Og det er ikke særlig forskelligt fra, hvordan man bruger nudging til at nedbringe smitterisikoen for corona på en given arbejdsplads. Grundlæggende er der syv håndtag, man kan skrue på i sine adfærdsdesign, men især én spiller en kæmpestor rolle i forhold til smittefare og -spredning: Flokmentalitet.

Nudging og adfærdsdesign er kort sagt at hjælpe hjernen lidt på vej i dagligdagen. For vores hjerner er dovne og kan bedst lide at gøre det, de plejer. Det er bare ikke særlig hensigtsmæssigt, når vi står midt i en smitsom epidemi, der kræver, at vi aktivt gør tingene anderledes, hvis sygdommen skal dø ud.

”De seneste tre måneder, er vi alle blevet nudget markant mere, end vi lige går og tror. Myndighederne har med kyndig vejledning hurtigt fået etableret nogle adfærdsdesign, der hjælper os borgere med at handle korrekt,” fortæller Ole Ryssel Rasmussen. ”Når du hører en bestemt tone, så ved du, at nu kommer der information fra Sundhedsstyrelsen, og når du ser de karakteristiske blå skiltninger, kobler din hjerne lynhurtigt farven sammen med, at det her er retningslinjer om hygiejne.”

Syv måder at nudge

Ole Ryssel Rasmussen fortæller, at der basalt set er syv greb, man kan dreje på for at få mennesker til at ændre adfærd, men især én har haft kæmpestor betydning i forhold til corona: Flokmentalitet.

”Da Mette Frederiksen gik på talerstolen i starten af marts måned, udviste hun – uanset politisk ståsted – stærkt lederskab og meget klar kommunikation. Der var ingen tvivl om, at samfundssind var et fælles ansvar og skulle være alles prioritet nummer et: Her var de nye spilleregler for, hvad der er socialt acceptabelt. Dermed etablerede hun en ny mentalitet omkring adfærd, og hvis du ikke overholder dem og f.eks. vælger at rejse på badeferie til Thailand, går du imod flokken. Det kan vi ikke lide at gøre.”

Når vi er blevet så kraftigt påvirket af samfundssind, som vi er, mener Ole Ryssel Rasmussen heller ikke, at der er nogen grund til at opfinde den dybe tallerken, når vi flytter adfærdsdesign ud på arbejdspladsen. Virksomheden skal blot forlænge og understøtte det, der allerede foregår. Skal du f.eks. kommunikere noget omkring hygiejne, så brug den blå farve, som vi er blevet vant til at koble sammen med information om hygiejne. Læn dig også op ad den samfundssind-tankegang, der allerede er skabt, og mind kollegerne om, at den også gælder på arbejdspladsen. Og så er tilgængelighed lige blevet din nye bedste ven:

”Vil man have folk til at spritte deres hænder af, skal håndsprit være det første, man ser, når man træder ind på kontoret eller kantinen. Jo mere tilgængeligt det er, jo mere sandsynligt er det, at vi bruger det. I stedet for at sige til sine kolleger, hvad de skal gøre, handler nudging om at indrette omgivelserne på en måde, så de selv får lyst til at gøre det rigtige. Man skal heller ikke underkende effekten af ros: Hvis du roser mig for at være god til at holde afstand eller spritte hænder jævnligt, så skal du dælme se mig holde afstand og spritte mine hænder af for at få mere ros!” fortæller Ole Ryssel Rasmussen med henvisning til, at ikke alene vil flokdyret gerne anerkendes socialt, men hjernen er også så simpel, at den slubrer ros i sig.

Nudging ændrer på standardindstillingerne efter corona

Vil man gerne i gang med nudging på arbejdspladsen, opfordrer Ole Ryssel Rasmussen til at drøfte i arbejdsmiljøorganisationen, hvilken adfærd man gerne vil have. Det kan være en svær nød at knække, hvad det præcis er, der er på spil, og det kan derfor være smart at få noget rådgivning på feltet. Det handler nemlig om at lave en årsagsanalyse og bryde problematikken ned i mindre underproblematikker.

”Det tager lang tid at ændre en vane, og vi bliver nødt til at holde fast i piktogrammer, symboler og opmærkninger, så længe corona-virussen truer os. Men jeg tror helt grundlæggende, at denne epidemi har skræmt mange af os, og det vil få en betydning for, hvordan vi indretter os fremadrettet,” fortæller Ole Ryssel Rasmussen og fortsætter:

”Nudging og adfærdsdesign er ikke noget nyt, men jeg tror, vi kommer til at se en opblomstring af den simple grund, at vi som mennesker socialt og kulturelt har haft nogle vaner, der giver rigtig gode betingelser for smittespredning. Vi kommer derfor til at se sådan noget som storrumskontorer, institutioner og offentlige rum blive indrettet med en anderledes standardindstilling, så det er mere naturligt for os mennesker at handle på en måde, der ikke fordrer smittefare,” slutter han.

Ole Ryssel Rasmussen

Teknisk/strategisk arbejdsmiljø • Vest

2252 7855 · or@humanhouse.com

KONTAKT

Er nudging og adfærdsdesign noget for dig og din arbejdsplads? Kontakt os, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe.

COVID-19: Hotspot-gennemgang af storrumskontor

Storrumskontorer kan være et potentielt hotspot i forhold til COVID-19. Tag på tour med Karina Haasum, når hun viser rundt på vores kontor i Søborg og forklarer, hvordan den lokale arbejdsmiljøgruppe arbejder med at forebygge smittefare ved COVID-19.

Indretning af kontorarbejdspladsen og COVID-19

Biologisk arbejdsmiljø er for alvor kommet på dagsordenen, nu hvor vi alle har ansvar for at mindske risikoen for smittespredning mellem os selv og vores kolleger. Netop sammenhængen mellem smittespredning og indretning af vores kontorer er et område, som mange mangler viden om, og som måske er blevet glemt lidt i indretningen af mange nye kontorer. Screening af arbejdspladsen er vejen frem, hvis du skal danne dig et overblik over alle potentielle smittekilder og minimere smitterisikoen.

Syv gode råd: Nudge dig til et bedre arbejdsmiljø

Hver dag træffer vi tusindvis af beslutninger, og der er derfor ikke noget at sige til, at hjernen af og til ser sit snit til at gå på autopilot. Ofte resulterer det dog i, at dårlige vaner bider sig fast og kan være svære at ændre igen. Nudging er en metode, der blidt skubber os til ubevidst at handle mere hensigtsmæssigt i det daglige, og når det kommer til arbejdsmiljøet, er det et meget effektivt værktøj, der f.eks. kan hjælpe med at forebygge ulykker, sænke sygefraværet og øge trivslen.

Share This