Syv gode råd: Nudge dig til et bedre arbejdsmiljø

Hver dag træffer vi tusindvis af beslutninger, og der er derfor ikke noget at sige til, at hjernen af og til ser sit snit til at gå på autopilot. Ofte resulterer det dog i, at dårlige vaner bider sig fast og kan være svære at ændre igen. Nudging er en metode, der blidt skubber os til ubevidst at handle mere hensigtsmæssigt i det daglige, og når det kommer til arbejdsmiljøet, er det et meget effektivt værktøj, der f.eks. kan hjælpe med at forebygge ulykker, sænke sygefraværet og øge trivslen.

Noget så simpelt som arbejdspladsens indretning kan hjælpe dine kolleger til en mere hensigtsmæssig adfærd – helt uden de skal bruge energi på at ændre vaner. Det er f.eks. langt mere motiverende at tage trappen, hvis trinene angiver, hvor mange kalorier hvert skridt forbrænder, og det er sjovere at smide papir i affaldsspanden, hvis den er formet som en basketballkurv.

1. Identificer den uønskede adfærd

Før du kaster dig ud i den helt store omorganisering, er det vigtigt at kortlægge hele processen. Find først ud af, hvad det er for en uønsket handling, du gerne vil påvirke, og hvilke konsekvenser den har. Overvej også, hvornår og hvorfor den finder sted. Først når du har kortlagt problemet, kan du designe en løsning, der afhjælper det.

2. Ikoner leder os i den rigtige retning

Ikoner og opmærkninger er en nem måde at påvirke kollegerne. Når hjernen går på autopilot, er vi nemlig tilbøjelige til at vælge den lette løsning uden at tænke over det. Derfor kan fodspor, der viser vej til skraldespanden, påvirke os til smide vores affald ud, og advarselsikoner kan hjælpe os til at huske sikkerhedsudstyret – helt uden at vi behøver bruge energi på at ændre vaner.

3. Rækkefølge og tilgængelighed

Er der dømt sundhed over hele linjen i det nye år? Rækkefølge og tilgængelighed har stor betydning for vores valg, og det kan du bruge strategisk. Er den sunde mad placeret først i kantinen, bliver den til det nemme valg for de fleste, ligesom mange har tendens til at spise mindre portioner, hvis der kun er små tallerkener tilgængelige. Omvendt skal du dog passe på med at gøre de gode vaner besværlige – dine kolleger synes måske ikke, det er så sjovt, hvis de skal op på sjette sal, hver gang de skal bruge hæftemaskinen.

4. Appeller til flokdyret

Er du i tvivl om, hvordan du får puffet dine kolleger i den rette retning, går du sjældent galt i byen ved at appellere til flokdyret. Oftest er vi tilbøjelige til at følge andres eksempel, og det kan være både pinligt og uvanligt at gå imod strømmen. Derfor kan du med fordel lege med ”hvad ville de fleste mennesker vælge at gøre, hvis …”-tanken. For jo flere mennesker nudgingen appellerer til, jo flere følger efter.

5. Umiddelbar adfærdsevaluering

Af og til sker det dog, at vi går imod strømmen – så længe der ikke er nogen, der opdager det. Derfor kan det være nyttigt med umiddelbare adfærdsevalueringer, der illustrerer vores uhensigtsmæssige adfærd. Det kender vi f.eks. i trafikken, hvor farttavlerne fortæller os, hvis vi har trådt lige hårdt nok på speederen.

6. Humor hjælper os på vej
Nudging behøver ikke altid være diskret. De fleste har ikke noget imod at blive nudget åbenlyst, så længe det gør hverdagen lidt sjovere. Og nej, du behøver altså ikke en talende skraldespand for at trække humor med ind i dine tiltag.

7. Nudge dig selv
Nudging virker som udgangspunkt bedst, hvis den ønskede handling er lettere end den gamle vane. Men du kan også vælge aktivt at udsætte dig selv for nudging. Det kunne f.eks. være ved at sætte en timer på bøtten med bolcher og tildele dig selv en straf, hvis du åbner den før tid.


Et nudge er groft sagt ethvert forsøg på at forandre adfærd via psykologiske, sociale eller fysiske aspekter af en kontekst, der ikke burde påvirke os i princippet, men gør det i praksis.

(Hansen 2016)

Ole Ryssel Rasmussen

Teknisk og strategisk arbejdsmiljø

2252 7855 · or@amcentret.dk

KONTAKT

Vil du vide mere om nudging? Kontakt os for at høre mere om, hvordan nudging kan ændre vaner på din arbejdsplads.

5 gode råd: Sådan trives du i storrumskontoret

Du kender det. Chefen, der råber sin besked til medarbejderen i den anden ende af lokalet. Sidemanden, der konstant har højlydte telefonsamtaler med sine kunder. Og kollegerne, der diskuterer ferien til Kreta lige ved siden af dit skrivebord. I de øjeblikke kan det være svært at huske, at der rent faktisk er masser af fordele ved at sidde i storrumskontoret – for det er der.

TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE

Glade medarbejdere er mindre syge, mere effektive og mere kreative. De seneste års forskning indenfor positiv psykologi har afsløret mange hemmeligheder om arbejdsglæde og dens gavnlige effekter for ansatte og virksomheder. Den ene persons trivsel er ikke nødvendigvis den andens, og derfor er det vigtigt at kunne spotte både arbejdsglæde og mistrivsel.

ULYKKESFOREBYGGELSE

Det bedste værn mod ulykker er at have en klar politik og et organiseret arbejdsmiljøarbejde med løbende risikovurdering. Sagt med andre ord: Arbejdsulykker skal undgås gennem forebyggelse, og god forebyggelse forudsætter, at I forholder jer kritisk til arbejdsfunktionerne i jeres virksomhed og undersøger, om der er situationer, hvor det kan gå galt.
Share This