Smerteforebyggelse og nedslidning kræver tværfaglig tilgang

Der går ikke længe, fra de første smerter melder sig, til smerterne bliver vekslet til nedsat produktivitet og i værste tilfælde sygefravær. Derfor er det en rigtig god idé at gøre noget ved medarbejdernes smerter, allerede inden de opstår. Men hvordan arbejder man med smerteforebyggelse og nedslidning? En ting er sikkert: Skal forebyggelse have en varig effekt, er det afgørende med en tværfaglig tilgang og et stort ledelsesfokus.

Smerter er én af de største årsager til arbejdsrelateret sygefravær, og derfor er det rigtig dyrt ikke at investere i forebyggelse. Men det er der paradoksalt nok rigtig mange virksomheder, der ikke lykkes med, fortæller ph.d. og direktør i ArbejdsmiljøCentret Pernille Vedsted:

”I forbindelse med aftalen om at styrke arbejdsmiljøindsatsen i Danmark frem til 2020, satte man i 2012 et mål for at knække den stigende kurve over beskæftigede med muskelskeletbesvær og smerte. Desværre har vi ikke set mange knæk i kurven siden da, og det vidner om et belastet fysisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det betyder ikke nødvendigvis, at virksomhederne ikke vil hjælpe medarbejderne, men enten kommer indsatsen først, efter medarbejderne har fået smerterne, eller også er den ikke bredt nok funderet.”

”Risikoen for nedslidning er selvfølgelig størst, hvis man har hårdt fysisk arbejde, men vi ser flere og flere personer med stillesiddende arbejde, der får smerter i nakke, ryg og skuldre, og det kan i lige så høj grad føre til sygedage. Det er altså over hele linjen, at de danske arbejdspladser har brug for et wake-up call.”

En-strengede indsatser viser kun det halve billede af smerteforebyggelse

Ifølge Pernille Vedsted er et af de allervigtigste parametre for at komme smerter til livs, at forebyggelsesarbejdet er tværfagligt funderet. Ikke alene skal arbejdet varieres, så vi ikke belaster musklerne ensidigt igen og igen, og medarbejderne skal kende til en ergonomisk korrekt adfærd i det stykke arbejde, de udfører, men også ledelse og det psykiske arbejdsmiljø har kæmpestor betydning for smerteforebyggelse og nedslidning:

”Undersøgelser viser, at jo bedre psykisk arbejdsmiljø, jo mindre mærker vi vores smerter. Når vi er del af et godt arbejdsfællesskab, så tillægger vi ikke smerter den samme betydning,” fortæller hun. Arbejder vi omvendt et sted, hvor vi mistrives, kommer vores smerter lynhurtigt til at fylde rigtig meget. Smerter kan altså være indirekte påvirket af alt fra stress og konflikter til manglende anerkendelse og generel mistrivsel på arbejdspladsen.

”Derfor er det også vigtigt at arbejde med det pyskosociale aspekt, hvis vi skal smerterne til livs – og i forlængelse heraf bør man kigge på, om der er balance mellem krav og ressourcer. Her har både arbejdspladsen og medarbejderen nemlig et ansvar. Arbejdspladsen skal sætte og stille krav, som er fornuftige og sundhedsmæssigt forsvarlige, mens medarbejderen skal være bevidst om, at kroppen er et værktøj, der skal bruges for at kunne udføre et stykke arbejde, og at vi skal tage ansvar for den kapacitet, vi bringer ind på arbejdspladsen – præcis ligesom vi også bidrager med vores viden som kompetence.”

Lederen og sammenholdets betydning for smerteforebyggelse

Der er ingen tvivl om, at det er bedst at forebygge fra vugge til grav, men faktum er, at rigtig mange medarbejdere allerede har smerter, og det er vi ifølge Pernille Vedsted nødt til at forholde os til.

”Selvom massage er rart og hjælper på smerter nu og her, så fjerner det ikke årsagen bag. Så selvom det er et fint supplement, kan det altså ikke stå alene – slet ikke på lang sigt,” fortæller hun og vender fokus mod længerevarende og bæredygtige løsninger:

”Nogle medarbejdere har været på en lang rejse fra muskeludtrætning til smerter, og det kan være en udfordring for virksomheder. Men selv hvis de er langt i processen og måske allerede har svære smerter, så findes der tiltag, som kan hjælpe. Smerterne forsvinder måske ikke helt, men vi ser, at træningsforløb i rigtig mange tilfælde kan mindske dem.”

Pernille Vedsted fortæller, at smerteforebyggelsesforløb, der lykkes, ofte er dem, der gør træningen til en fælles indsats på arbejdspladsen eller i afdelingen, hvor man kan holde hinanden oppe, og smerter ikke er et tabu. Men især lederen har en afgørende betydning for implementeringen:

”Smerteforebyggelse afhænger næsten altid af, at lederen går forrest og tager ansvar for at vise, at på denne arbejdsplads prioriterer vi smerteforebyggelse – også når vi har travlt. Vi kan se, at lederens evne til at kommunikere om smerte har afgørende betydning, og paradoksalt nok har alene interessen fra ledelsen stor betydning for, i hvor høj grad vi oplever smerter. Derfor er det én ting at anskue smerterne med fysiologiske, ergonomiske eller indretningsmæssige briller, men det er saftsuseme også vigtigt, at vi med psykosociale og ledelsesmæssige briller ser på, hvordan vi som arbejdsplads og ledelse håndterer smerter.”

Pernille Vedsted

Direktør, Vest

3177 8082 · pv@amcentret.dk

KONTAKT

Er du interesseret i at hære mere om, hvordan I i fællesskab undgår arbejdsrelaterede smerter i jeres hverdag? Kontakt os, og hør mere.

Hvordan undgår man smerter på jobbet

En af de største risikofaktorer for arbejdsrelateret sygefravær i Danmark er smerter i kroppen. Og det koster penge, hver gang en medarbejder har ondt i bevægeapparatet – rigtig mange penge! Ikke alene kan smerter på jobbet føre til kroniske smerter og nedslidning, men allerede når en medarbejder tager på arbejde på trods af smerter i kroppen, er produktiviteten stærkt dalende. Heldigvis er der flere metoder til at undgå smerte på jobbet.

Det er sjovere at gå på arbejde, hvis man ikke har ondt

Kan det nu virkelig også passe, at det skal være en fornøjelse at gå på arbejde? Ja, siger Tine Brodersen, der er fysioterapeut i ArbejdsmiljøCentret, for når medarbejderne ikke får hovedpine og smerter i ryg og nakke af at være på arbejde, falder sygefraværet markant. Det var tilfældet i Retten i Hjørring, hvor Tine i december 2016 rådgav om kontorergonomi.

FYSISK ARBEJDSMILJØ

Vidste du, at produktiviteten stiger med op til 8 procent når luftkvaliteten forbedres? Eller at forsøg viser, at skoleelevers regnefejl og skrivefejl reduceres markant, blot de samme elever flyttes ind i bedre ventilerede lokaler? Med udgangspunkt i din arbejdsplads får du på uddannelsen i fysisk arbejdsmiljø indsigt og viden til at håndtere hverdagens udfordringer og ideer til, hvordan opgaverne kan gribes an gennem faglig teori og en række cases.
Share This