Supervision i coronaens tidsalder

Supervision er en udviklende metode, der skaber indsigt, styrker relationer og udvikler faglighed, samt bidrager til udvikling af samarbejdet. Supervision handler om at stoppe op, reflektere og skabe et trygt rum, hvor der er fokus på udvikling og læring i forhold til måden, man arbejder på. Men er det overhovedet muligt at skabe sådan et rum, når mange har taget arbejdet med hjem i stuerne og væk fra arbejdspladserne, og når travlheden tilmed ikke er blevet mindre? Det mener Anne Aistrup, der er organisationspsykologisk konsulent i Arbejdsmiljøcentret Human House. Bliv klogere på supervision, og få Anne Aistrups bud på, hvorfor supervision er vigtigere nu end nogensinde før.

I supervisionen deles der erfaringer, viden og inspiration. Det kan både være konkret og målrettet i forhold til hverdagens opgaver, men også bredere set være et sted, for læreprocesser vedrørende arbejdsidentitet og professionel selvopfattelse, samarbejde og faglighed. Supervision handler først og fremmest om at blive mere bevidst om og reflektere over den måde, du arbejder på. Det er den eksterne supervisors opgave at skabe et trygt og åbent rum, hvor deltagerne har lyst til at reflektere over deres egen rolle og måde at gribe tingene an på – med henblik på at blive klogere på sig selv og egen reaktionsmønstre og samtidig finde nye og bedre veje at gå. Supervision er derfor i høj grad benyttet af og velegnet til mennesker, der arbejder med mennesker og dermed udsættes for høj følelsesmæssig belastning i deres arbejdsliv.

”Når man arbejder i et felt med høj grad af kompleksitet og høj følelsesmæssige belastning, kan det ikke undgås, at man som fagperson bliver udfordret følelsesmæssigt. Man bruger sig selv rigtig meget i den type arbejde, så det kan ikke undgås, at det kravler ind under huden. Her kan supervision hjælpe til, at du som individ bliver klogere på dine egne reaktioner, men det kan også bruges som læring for gruppen, så vi lærer af hinanden. Det er vigtigt, at supervisionen har et udviklende fokus,” siger Anne Aistrup.

En god supervisionsoplevelse stiller krav til både supervisor og deltager

Når en af Arbejdsmiljøcentret Human Houses konsulenter indtræder i rollen som ekstern supervisor, er det vigtigt, at han eller hun formår at skabe et åbent og trygt rum, der fordrer god dialog og læring blandt deltagerne. Men en god supervisor kan ikke gøre det alene.

”Som supervisor er det vigtigt, at jeg får skabt et rum, hvor deltagerne både har lyst til og føler sig trygge ved at dele ud af det her vanskelige og hårde arbejde. Så det handler jo om at være rigtig skarp på at skabe nogle gode refleksions- og dialogprocesser, så det giver læring til alle og samtidig have øje for, hvad der foregår i gruppen og de personer, der indgår i den. Det er vigtigt for mig, at hele teamet er med, så de kan give til og lære af hinanden. Det stiller høje krav til både supervisor, men i særdeleshed også til teamet,” forklarer Anne Aistrup.

Supervision sammen – men hver for sig

Supervision er en god måde at få skabt tid og rum til at stoppe op og reflektere over det arbejde og de processer, der oftest påvirker os følelsesmæssigt. Normalt er det derfor vigtigt, at deltagerne indtræder i et fysisk rum, hvor der er gjort plads til netop dette. Det er naturligvis stærkt udfordret i coronatiden, hvor rigtig mange mennesker arbejder hjemmefra og dermed oftest ender med at sidde alene med deres opgaver og udfordringer.

”Min erfaring er, at vi stadig kan kvalificere fagligheden i den her tid. Mange faggrupper sidder hjemme og faktisk nogle gange i deres soveværelser og håndterer meget vanskelige komplekse borgersager. Det betyder, at deres arbejde helt bogstavelig talt kravler ind i deres private hjem. Så spørgsmålet er, hvordan vi adskiller arbejde og privatliv, når vi er hjemme hele tiden,” siger Anne Aistrup og fortsætter:

”Min erfaring fra foråret og den første lockdown er, at rigtig mange henvendte sig, fordi de var ved at blive kvalt i, at deres arbejde og de her vanskelige, følelsesmæssige sager krøb ind i deres hjem. Her vil det hjælpe at etablere nogle online sessioner, hvor man reflekterer og starter en dialog om, hvordan man passer bedst muligt på sig selv. Hvordan man afgrænser sig selv, og hvilke tydelige ritualer man kan bruge for at blive ”afgiftet”. Det skal man være virkelig, virkelig skarp på, når man arbejder med mennesker og samtidig er tvunget til at gøre det fra sit private hjem.”

Ifølge Anne Aistrup erstatter det øgede behov for at afgrænse og beskytte os selv ikke behovet for at have øje for at udvikle fagligheden. Hun mener, at der stadig og måske endnu mere nu er brug for et rum til at reflektere over både arbejde og konkrete situationer, der er yderligere udfordrende, når vi sidder hjemme i stuerne.

Samtidig mener Anne Aistrup, at det er vigtigt, at vi gør op med diskursen om, at vi ikke må tage vores arbejde med hjem. Hun mener simpelthen ikke, at det er muligt, når man arbejder med mennesker og oftest med følelsesmæssige vanskelige situationer.

”At arbejde med mennesker påvirker os. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre. Og det mener jeg ikke, at der er noget galt i. Det, der er vigtigt, er, at vi arbejder med måden, det påvirker os på – for det er det, som vi kan arbejde med og gøre os til herrer over. Så vi får tiden til at reflektere over det og nogle redskaber til at håndtere situationer bedre i fremtiden. Det er netop det, du kan bruge en supervisor til,” afslutter hun.

Anne Aistrup

Org. psykologisk konsulent • Øst

4099 2051 · ana@humanhouse.com

KONTAKT
Har I brug for supervision, eller er I nysgerrige på at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med supervision i en coronatid? Kontakt os, og hør mere om, hvordan I kan bruge supervision hos netop jer.

Stress- og krisesamtaler i kommunerne

I Arbejdsmiljøcentret Human House udnytter vi også vores store viden om arbejde i kommunerne til individuelle samtaleforløb. Ved indgangen til 2021 har vi aftaler med 11 kommuner om bistand til stress- og krisesamtaler - en ordning, der gavner alle lag i organisationen.

Kan konflikter på arbejdspladsen sættes på pause i krisetider?

En krise som den, vi oplever i øjeblikket, kan have stor indflydelse på konflikter på arbejdspladsen, for de nye arbejdsvilkår kan bidrage til ændringer på både godt og ondt. Erhvervspsykolog Mette Lindhardt argumenterer for, at den nylige nedlukning af landet gjorde det vanskeligt at håndtere konflikter mellem medarbejdere, medmindre arbejdspladsen lykkedes med at skabe en tydelig plan og etablere et arbejdsfællesskab. Men alle konflikter forsvinder ikke med en nedlukning – især ikke de svære. Nu hvor vi igen møder ind på vores arbejde, er det tid til at håndtere dem, der har ligget i dvale.

Trivsel og arbejdsglæde: Derfor skal du investere i medarbejderne

Over hele landet kan man finde eksempler på, at ulykkesforebyggelse ender med at gå op i regler, forbud og afkrydsningsformularer. Det gør den, fordi arbejdsopgaven ”ulykkesforebyggelse” er begrænset til en mindre gruppe medarbejdere, som af et godt hjerte arbejder indædt for at få kollegaerne til at tage deres forebyggende tiltag til sig. Men det er en helt forkert tilgang, hvis man vil ulykker til livs. Det fortæller chefkonsulent Pernille Thau i en ny artikel i magasinet DANSKVAND.

Share This