INDUSTRI

For 10 år siden frygtede vi, at Danmark snart skulle miste alle arbejdspladserne til Østeuropa, Afrika og Asien. I dag er det tydeligt, at vi har en konkurrencedygtig og forandringsparat industri i vækst, men også en branche, der mangler faguddannede, og som mere end nogensinde har behov for at skabe et sikkert, sundt og motiverende arbejdsmiljø. Her kan du se fem eksempler på de vigtigste arbejdsmiljøtemaer inden for industri.

Arbejdsmiljørigtig ledelse

Ledelse og arbejdsmiljø kan ikke adskilles. Hver eneste dialog eller manglende dialog og hver eneste beslutning eller manglende beslutning skaber både virksomhedens drift og arbejdsmiljøet. Derfor ser vi mange industri-virksomheder, der i disse år uddanner alle deres ledere i arbejdsmiljø, således at de bliver endnu mere bevidste om såvel arbejdsmiljølovgivningen som de fagligheder, der ligger inden for emnet, herunder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø.

Strategisk revitalisering af arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøarbejdet kan føles som en evig indsats og en gentagelse fra sidste år og forrige år og året før. Derfor oplever mange virksomheder, at arbejdsmiljøorganisationen taber drive, synlighed og effekt.

Denne udvikling vender mange af vores kunder ved at gennemføre en strategisk revitalisering af arbejdsmiljøorganisationen. En udvikling hvor AMO bliver en tættere sparringspartner til ledelsen og dermed både mere værdifuld for virksomheden og mere attråværdig at deltage i for dygtige nøglemedarbejdere.

Støj, lugtgener og eksplosive atmosfærer (ATEX)

Industriens processer kan være både støjende og afgiver ubehagelige eller endda farlige lugtgener. Alt sammen ting, der gør os syge, trætte og ukoncentrerede, men også alle ting, som kan afhjælpes med den rette indsats.

Mange steder skaber produktionen risiko for eksplosioner. Det gælder både anvendelse af materialer med eksplosionsrisici, men også støvende processer kan indebære en risiko. Eksplosionsfarlige områder af produktionen skal kortlægges, og der skal udarbejdes en ATEX-APV, som er med til at sikre, at der er truffet sikre foranstaltninger i disse områder.

Kemikalier i produktionen

Kemikalier er nødvendige i industrien, og der kommer løbende nye kemikalier til. Derfor er det vigtigt løbende at overveje, om I kan substituere kemikalierne med mindre farlige kemikalier og sikre, at I har klare og fornuftige arbejdspladsbrugsanvisninger til alle medarbejdere, der skal anvende kemikalierne. Hvis I har mange kemikalier, gøres dette nemmest via et it-system målrettet kemikaliestyring.

Industri og ulykkesforebyggelse

Ulykker er stadigt et vigtigt indsatsområde for industrien. Farlige maskiner, selvkørende trucks og krydsende færdsel samt arbejdet med kemikalier og andre materialer kræver viden, værktøjer og fornuftig adfærd.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om, hvordan du skaber et endnu bedre arbejdsmiljø i industrien, kan du finde inspiration på de enkelte ydelsessider. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte en af vores konsulenter.

konsulenter

Ole Ryssel Rasmussen

Teknisk og strategisk arbejdsmiljø

Chefkonsulent

2252 7855 · or@amcentret.dk

KONTAKT OS

Vil du vide mere om vores erfaringer med produktionsbranchen? Kontakt os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Ergonomisk rådgivning hos Tulip Food Company

Slagteribranchen er en af de brancher, der oplever mange nedslidningsskader på grund af arbejdets hårde natur. Det har koncernledelsen hos Tulip også måttet sande, og derfor udviklede de i 2016 en 5-årig strategi, der skal nedbringe ulykkestallet og mindske nedslidningen. Et af de helt store udviklingspotentialer ligger i den måde, arbejdet bliver udført, og derfor blev AMC involveret for at gennemgå virksomheden i Svenstrup og klarlægge, hvor udfordringerne lå henne.

PERSONLIGE SUNDHEDSPROFILER I AAB

Gennem flere år har Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Aarhus haft stort fokus på at skabe og fastholde en sund arbejdsplads. Derfor var det et naturligt skridt for direktør Anders Rønnebro at tilbyde sine medarbejdere en personlig sundhedsprofil, der både kunne sætte fokus på den enkelte medarbejders individuelle mål, men som også giver et klart billede af, hvilke resultater virksomheden har opnået med de seneste års sundhedsfremmende tiltag.

UNGES SIKKERHED PÅ JOBBET

Den ene undersøgelse efter den anden viser, at unge oftere kommer til skade på arbejdspladsen end deres mere erfarne kolleger. Det skyldes bl.a., at unge kopiere de etablerede kollegers adfærd for ikke at falde igennem, og på arbejdspladser, hvor sikkerhed anses som besværligt og unødvendigt, kan det have alvorlige konsekvenser. Derfor er det vigtigt at skabe en sikkerhedskultur, hvor sikker adfærd bliver prioriteret og accepteret af alle medarbejdere.
Share This