REGIONER

De danske regioner kan i 2017 fejre 10 års jubilæum. Det har været 10 år med store forandringer i form af flytning af arbejdspladser for at skabe kompetencecentre, budgetnedskæringer pga. af dyr medicin og byggeri af en serie nye supersygehuse samt en ny fælles IT-platform for regionerne på Sjælland. De kommende år vil fortsat stå i forandringens tegn; telemedicin, robotter og færdiggørelsen af de nye hospitaler. Alt sammen spændende forandringer, der også kræver omtanke for at sikre et godt arbejdsmiljø før, under og efter forandringerne. Her kan du se fem eksempler på vigtige arbejdsmiljøtemaer i Regionerne.

Arbejdsmiljø i de nye hospitaler og sygehuse

Et godt arbejdsmiljø handler om at gøre arbejdet enkelt, nemt og sikkert. Det er økonomisk fornuftigt, men faktisk også et lovkrav at starte med at gennemtænke arbejdsmiljøet, senest når arbejdet med at designe og projektere bygningen starter. Det er ganske enkelt meget billigere at flytte en væg, så længe væggen består af streger i en computer eller gennemtænke byggeprocessen, før den opstartes, så den ikke skal stoppes undervejs pga. ulykkesrisici.

Arbejde med mennesker påvirker det psykiske arbejdsmiljø

En stor del af regionernes arbejde handler om at hjælpe mennesker, der har brug for hjælp. Denne vigtige kerneopgave påvirker det psykiske arbejdsmiljø, som yderligere påvirkes af store forandringer og vedvarende krav om effektivisering. Resultatet er, at psykiske arbejdsmiljøbelastninger inden for temaer som arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav samt vold og trusler til stadighed giver udfordringer og resulterer i oplevelsen af stress og sygemeldinger i de danske regioner.

Tunge forflytninger, vrid og pludselige bevægelser, stadig mange ergonomiske belastninger

Patienter skal forflyttes, drejes og hjælpes. Dels er de tunge i forhold til den vægt, vores krop kan tåle at bære, dernæst er arbejdsstillingerne ofte dårlige, og så sker det desværre, at patientens pludselige bevægelser lige giver det ekstra vrid, som medarbejderen ikke kunne tåle. Viden om ergonomi og fornuftige arbejdsmetoder bør indøves grundigt for at undgå sygefravær eller helt invaliderende arbejdsulykker.

De fysiske rammer i de nuværende bygninger

Mange af regionenernes bygninger er opført før 1990 – endda lang tid før, og de fysiske rammer har svært ved at håndtere de krav til arbejdsmiljøet, som ny organisering, nye arbejdsmetoder og nyt behandlingsudstyr stiller. Det betyder, at mange lokaler er belastet af dårlig indeklima med for høje temperaturer og dårlig luft og for lidt plads til at udføre arbejdet uden unødige belastninger. Alt sammen belastninger, der gør os syge, trætte og ukoncentrerede.

Forandringsledelse via godt arbejdsmiljø

Forandringer er svære, men de kan også være lette. I bund og grund vil vi alle gerne forbedre vores arbejdsplads hver eneste dag. Men når vi mister overblikket, og vi tror, vores kompetencer ikke slår til, eller når vi står midt i en presset hverdag, så bliver det lidt sværere at tage imod eller deltage i forandringer.

Her hjælper en stærk arbejdsmiljøorganisation og en ledelse der ser medarbejderne. Netop evnen til at forudse og forstå medarbejdernes reaktion på forskellige organisatoriske forandringer er en af de styrker, en arbejdsmiljøorganisation og en arbejdsmiljørådgiver giver.

Vil du vide mere om arbejdsmiljø i de danske regioner?

Hvis du vil vide mere om, hvordan du skaber et endnu bedre arbejdsmiljø, kan du finde inspiration på de enkelte ydelsessider. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte en af vores konsulenter.

konsulenter

Jan Glenvig

Strategisk og fysisk arbejdsmiljø

Chefkonsulent

3110 7262 · jg@amcentret.dk

 KONTAKT OS

Vil du vide mere om vores arbejde med de danske regioner, er du meget velkommen til at kontakte os.

FORFLYTNINGSVEJLEDER PÅ HOSPICE DJURSLAND

Dæmpet klavermusik i ørerne og en smuk, smuk udsigt over Kalø Vig. Lyse, venlige lokaler og et møde med en sød og indlevende fysioterapeut. Altsammen giver det et meget positivt indtryk af et sted, hvor døende i alle aldre tilbringer deres sidste tid. Hospice Djursland er et godt sted at være. Ikke kun for dem, der har brug for pleje og omsorg, men også for dem, der giver den. Det fortæller fysioterapeuten – som i øvrigt hedder. . .

CERTIFICERING I SOCIALPSYKIATRIEN

Systematik og bevidsthed om procedurer og holdninger har bragt arbejdsglæde og tryghed ind i socialpsykiatrien og misbrugscentret i Ringsted Kommune – takket være en givtig certificeringsproces i samarbejde med os. Når man arbejder i socialpsykiatrien, er der i høj grad behov for at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det har de i Ringsted Kommune, hvor Socialpsykiatrien og Rådgivningscentret for misbrug netop er blevet arbejdsmiljøcertificeret. Det har ikke alene gjort. . .

FOREBYGGELSESPROJEKT I ÆLDREPLEJEN

Det kan være hård kost at arbejde inden for hjemmeplejen, og når borgere opfører sig ubehageligt eller ligefrem voldeligt, kan det føles urimeligt krævende. For de ansatte på hhv. Bakkegården og Kildevang blev struktureret kollegial sparring løsningen på udfordringen. Metoden hjælper i fire trin medarbejderne med at finde nye og mindre ressourcekrævende løsninger, og det har medført øget arbejdsglæde og et fald i sygefraværet.
Share This