VÆKST OG LEDELSE 2019

Tag med til Nordjyllands største erhvervskonference, når Vækst og Ledelse 2019 indtager Brønderslev Hallerne i marts.
Igen i år er Mette Walsted Vestergaard som konferencier klar til at guide os sikkert igennem et spændende og underholdende program.
Inden selve konferencen starter kl 18.30 kan du helt frit vælge at deltage på et af de seks før-konferenceoplæg, der starter klokken 17.00.

Tid: Torsdag den 28. marts 2019 kl. 17.00 – 22.00
Sted: Brønderslev Hallerne, Knudsgade 15, 9700 Brønderslev

Tilmelding: Det er gratis at deltage i arrangementet. Vælger du et før-oplæg serveres en let anretning. Af praktiske hensyn skal tilmeldingen ske senest den 22. marts 2019. Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.

Tilmeld Program

Program

17.00 Mulighed for et af de seks spændende før-oplæg

18.30 Velkommen til konferencen

Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev

18.45 Aktuelle økonomiske udfordringer

Per Callesen, nationalbankdiretør

19.25 En historie om succes på trods og modet til at turde

Jacob Risgaard, iværksætter og ejer, Coolshop

20.30 Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv

Lars Erik Jønsson, adm. direktør, Erhvervshus Nordjylland

20.45 Når strategisk udvikling bliver til vækst

Jens Bjerg Sørensen, CEO, Schouw & Co.

21.15 Menneskets forunderlige forandringskraft

Henrik Leslye, foredragsholder

PROGRAM

18.30 Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev

Brønderslevs borgmester byder alle velkommen til konferencen 2019.

Per Callesen18.45 Aktuelle økonomiske udfordringer | Per Callesen, nationalbankdiretør

Per Callesen fortæller om aktuelle udfordringer for dansk og international økonomi.

19.25 En historie om succes på trods og modet til at turde | Jacob Risgaard, iværksætter og ejer, Coolshop

Jacob Risgaard sætter fokus på menneskelige værdier. Ved at dyrke medarbejdernes forskellighed er han lykkes med at vækste massivt og gøre Coolshop til en af Danmarks mest cool arbejdspladser. Der er plads til at have det sjovt og udfordre det ordinære. Det er en historie om succes på trods og om modet til at turde. Jacob er udover sin forretningsmæssige succes kendt for en sprudlende energi og særdeles god kontakt til sit indre legebarn.

Lars Erik Jønsson20.30 Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år | Lars Erik Jønsson, adm. direktør, Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland er regionens center for vækst og udvikling i erhvervslivet, som skal være med til at lægge strategi for erhvervsfremmeindsatsen i Nordjylland. Det er en opgave, der kan få afgørende betydning for konkurrencekraften i både små og store virksomheder.

Jens Bjerg Sørensen20.45 Når strategisk udvikling bliver til vækst | Jens Bjerg Sørensen, CEO, Schouw & Co.

Schouw & Co. er et internationalt industrikonglomerat, der gennem de seneste år har oplevet betydelig vækst. Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen fortæller om strategien og udviklingen af virksomheden, der har produktionsenheder i 29 lande verden over og beskæftiger omkring 10.000 medarbejdere.

21.15 Menneskets forunderlige forandringskraft | Henrik Leslye, foredragsholder

Med vores forunderlige forandrings- og tilpasningsevne har menneskeracen klaret den i et par millioner år. Så mon ikke vi også overlever det nye indkøbssystem, flytning af domicil eller et nyt skrivebord? Få den nyeste viden og masser af inspiration inden for forandringskraft – med en engageret, humoristisk og direkte tilgang.

AFTENENS FØR-OPLÆG


Erhvervshus Nordjylland: Grøn er det nye guld | Ole Madsen, vækstkonsulent i Erhvervshus Nordjylland

Danmark er blandt verdens bedste, når det gælder miljø og genbrug. Men mange danske virksomheder overser en gylden mulighed for at udnytte cirkulær økonomi til at skabe nye forretningsområder. Vi producerer og forbruger stadigvæk for meget, og vi smider masser af genanvendelige materialer på lossepladsen – lineær økonomi – i stedet for at tænke cirkulært, så vi ikke opbruger Jordens ressourcer. Cirkulær økonomi kan hjælpe os med at håndtere globale udfordringer med begrænsede ressourcer, klimaforandringer, tab af biodiversitet, forurening, adgang til rent vand og for stor befolkningstilvækst. Bliv klogere på cirkulær økonomi i relation til FN’s 17 verdensmål, og hør, hvordan en virksomhed som Aage Vestergaard Larsen fra Mariager har gjort det til en god forretning at tænke cirkulært.

BDO: Hvordan kan man minimere cybertruslen i små og mellemstore virksomheder? | Mikkel Jon Larssen, Partner og leder af BDO cybersecurity

Der tales og skrives rigtig meget om cybertruslen mod danske virksomheder. SMV’erne, som udgør en meget stor del af dansk erhvervsliv, er ikke undtaget denne trussel, men gøres der nok for at forebygge truslen i dette segment? Og hvad tænker politikerne? Hvilke ambitioner har de for de mindre og mellemstore virksomheder, og hvad gør de reelt for at støtte dem? Hør BDO fortælle om de mest udbredte cybertrusler mod SMV-segmentet, politiske initiativer samt omkostningseffektive metoder til at imødegå det stigende trusselsniveau.

Jan Hyttel Human House Vækst og ledelseHuman House: Organisationskultur – når etaten møder jyske brugtbilsforhandlere | Jan Hyttel, Human House

Organisationskultur er afgørende for succes. Forstå, hvad der er på spil, når kulturer mødes på tværs af faggrænser, nationale og internationale grænser og menneskelige forskelligheder. Din organisationskultur kan beskrives og ud-vikles, og har du styr på den, bliver mange opgaver nemmere. Få idéer til at skabe en stærk og klar kultur, og gør rekruttering, ledelse, integration og kundekontakt mere effektiv.

Nils Villemoes Lederne Vækst og ledelseLederne: Bøvl | Nils Villemoes, Lederne

Nils Villemoes er kendt for at være en yderst inspirerende, humoristisk og vedkommende af slagsen. For som Nils Villemoes siger: Når de griner, så har jeg dem – så kommer tingene ind på lystavlen … Nils Villemoes holder foredraget Bøvl – altid med nye vinkler og facetter, og publikum oplever altid et utrolig veldisponeret foredrag der handler om ledelse, men som også handler om rigtigt mange andre almene problemstillinger.

Vækstfonden Vækst og ledelseVækstfonden: Få finansiering til dine vækstplaner | Jan Jonassen og Jacob Stormer, Vækstfonden

Står du over for investeringer i vækst, og skal du bruge mere kapital, end f.eks. banken kan stille med? Så kan Vækstfonden være en mulighed. Vi kan finansiere alle former for vækst i din forretning, hvad end du har behov for at udvide eller tilpasse din produktion eller lokaler, styrke salgsaktiviteter, uddanne medarbejdere, finansiere et varelager eller yde kredit til dine kunder. Vi yder altid finansiering i tæt dialog med dig, din bank og andre samarbejdspartnere. Vores finansiering er langsigtet og vores mål er, at du får den bedst mulige finansieringspakke til dit behov. Kom og hør, hvordan vi kan hjælpe dig videre.

Thomas Thomsen KONXION Vækst og ledelseKONXION: Vi ved, hvem dine kunder er | Thomas Thomsen, direktør i bureauet KONXION

Hver dag sætter du et hav af elektroniske fodspor. Fodspor, som bliver brugt kommercielt i moderne markedsføring, i en verden, der er digital. Thomas Thomsen fortæller om, hvordan du i praksis omsætter data til målrettet kommunikation og annoncering, der kan sende dit brand mod stjernerne. Den fagre nye verden ligger åben, og vi skal gribe mulighederne for at blive absorberet i den digitale transformation, men hvordan sikrer vi os, at der er fokus på etik og moral i spændingsfeltet mellem Big Data og Big Brother?

Share This