DA arbejdsmiljøuddannelse og ArbejdsmiljøCentret byder indenfor til en spændende temadag om arbejdsmiljø. Update19 samler hele arbejdsmiljøorganisationen til en fælles dag, der fungerer som supplerende uddannelse for både arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

På Update19 bliver du ført ajour med viden, lovgivning og nyeste tendenser – og måske opdager du nye områder, du ikke vidste, var relevante for dig. Vores erfarne undervisere sørger for, at du går hjem med ny viden og konkrete værktøjer, som du kan tage i brug med det samme.

Temadag som supplerende arbejdsmiljøuddannelse for AMO

Kom med, når vi samler private og offentlige virksomheder til 16 spændende workshops, der dækker hele arbejdsmiljøpaletten. Du vælger selv de temaer, der er relevante for din virksomhed, og der bliver rig mulighed for at netværke og vidensdele med andre arbejdsmiljøorganisationer.


Workshops – formiddag

  • Robusthed er et fælles ansvar
  • Stressforebyggelse i hele virksomheden
  • Kom op af stolen – bevæg dig på arbejdet
  • Slå igennem! Klar kommunikation, krop og kerne
  • Når ny teknologi banker på …
  • Effektivitet i storrumskontorer
  • Kampagner, der virker
  • Gør det ondt? Funktionel krop hele livet

Workshops – eftermiddag

  • Reducer stress med mindfulness
  • Når det bliver svært – mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen
  • Stress, arbejde og søvn
  • Når hedebølgen rammer – indeklimaets ABC
  • Flyt kulturen med kommunikation
  • 360 graders forebyggelse – vejen mod et højere forebyggelsesniveau
  • Træng igennem med dit budskab
  • Fremtiden er nu – det gode arbejdsmiljø for de nye generationer på arbejdspladsen

PROGRAM

Du kan læse meget mere om dagen og de enkelte workshops ved at klikke her.

TID OG STED

Vi afholder Update19 både i Aalborg, Billund og Glostrup:

  • Den 8. maj 2019 på Glostrup Park Hotel
  • Den 15. maj 2019 på Aalborg Kongres & Kulturcenter
  • Den 16. maj 2019 på Legoland Hotel & Conference

PRISER

Deltagelse ved Update19 koster 1.895 kr. ekskl. moms og ekspeditionsgebyr. Prisen dækker deltagelse og forplejning.

TILMELDING

Du tilmelder dig Update19 ved at klikke her. Når du tilmelder dig, vælger du samtidig, hvilke to workshops du ønsker at deltage i.

KONTAKT

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til dagen.

Ole Joensen

Strategisk arbejdsmiljø

Chefkonsulent

4099 2050 · oj@amcentret.dk