I ArbejdsmiljøCentret er det vigtigt for os at skabe løsninger, som vores kunder er glade for, og som giver værdi i hverdagen. Derfor har vi udarbejdet en række forretningsbetingelser, som gør det lettere at implementere løsningerne i samarbejde med vores kunder. I ArbejdsmiljøCentret tror vi nemlig på ordentlighed, forebyggelse og forretningsforståelse.

Har du spørgsmål til vores almindelige forretningsbetingelser, er du altid velkommen til at henvende dig til os. De almindelige forretningsbetingelser udgør vores standard, og skulle du anmode om ændringer, vil en sådan skulle vurderes af både kommercielt og juridisk af vores rådgivere. Denne vurdering udføres efter regning til gældende timetakster.

konsulenter

Jannick Ajslev

Driftsdirektør • COO

Projekter og support

2018 3647 · ja@amcentret.dk

KONTAKT

Har du spørgsmål til vores almindelige forretningsbetingelser, er du velkommen til at henvende dig.

HENT BETINGELSER

Hent vores almindelige forretningsbetingelser som pdf, eller læs dem på siden herunder.

Indgår personoplysninger i opgaven, gælder AMC’s Databehandleraftale.

AMC's forretningsbetingelser

1.0 Anvendelse
1.1 Vilkårene er gældende for alle hos Arbejdsmiljø­Centret rekvirerede opgaver, herunder analyser, rådgivning, undervisning og undersøgelser.Nedenstående forretningsbetingelser er gældende i det omfang, de ikke er fraveget ved skriftlig aftale imellem rekvirenten og ArbejdsmiljøCentret.2.0 Rettigheder
2.1 Rekvirenten har de nødvendige rettigheder til det konkrete skriftlige materiale, som udarbejdes ved en opgave, men ArbejdsmiljøCentret har og behol­der ophavs- og andre immaterielle rettigheder.

2.2 Knowhow, som ArbejdsmiljøCentret erhverver i forbindelse med opgavens løsning, kan af Arbejds­miljøCentret frit benyttes efter opgavens afslutning.

3.0 Fortrolighed
3.1 ArbejdsmiljøCentret udviser fortrolighed i forhold til oplysninger og resultater i forbindelse med opgave­løsninger og indgåede aftaler.

ArbejdsmiljøCentrets medarbejdere er endvidere underlagt tavshedspligt i henhold til lovgivning. Behandles personlige oplysninger, gælder AMC’s Databehandleraftale.

3.2 ArbejdsmiljøCentret er pligtig til at videregive oplys­ninger til offentlige myndigheder m.v. i det omfang det følger af lovgivning.

3.3 Når ArbejdsmiljøCentret påtager sig en opgave, hvori indgår vurdering af en ydelse præsteret af tredjepart, skal rekvirenten respektere, at Arbejds­miljøCentret kan henvende sig til tredjeparten og til andre relevante instanser for at søge oplysninger til brug ved opgavens løsning.

4.0 Offentliggørelse m.m.
4.1 ArbejdsmiljøCentrets rapporter må kun offentliggøres i deres helhed.

4.2 Rekvirenten må ikke omtale eller henvise til Arbejds­miljøCentret eller ArbejdsmiljøCentrets med­arbejdere i reklame- og markedsføringsøjemed, med mindre der på forhånd i hvert enkelt tilfælde er ind­hentet skriftlig tilladelse hertil fra Arbejdsmiljø­Centret.

4.3 Udleveret kursusmateriale o.l. må ikke mangfoldiggøres.

5.0 Tilbud
5.1 Alle afgivne tilbud skal forstås som frit blivende og er – hvis ikke andet er angivet – gældende i 14 dage fra tilbudsdatoen.

6.0 Priser
6.1 Alle priser er ekskl. moms og afgifter. Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud eller ordrebekræftelse gældende niveau for lønninger og øvrige omkostninger.

6.2 Aften-/weekendtillæg: Der tillægges 50% på priser ved arbejde udført ml. kl. 18 og 22 på hverdage, og tilsvarende tillægges 100% ml. kl. 22 og 07 på hverdage samt ved arbejde på weekend-/helligdag.

6.3 Priser reguleres én gang årligt den 1. januar.

6.4 Prisen forudsætter, at rekvirenten lever op til de forpligtelser, som tilbuddet forudsætter.

7.0 Autorisation og akkreditering
7.1 ArbejdsmiljøCentret er autoriseret arbejdsmiljørådgi­ver indenfor alle rådgivningsområ­der.

7.2 Med mindre andet aftales benytter Arbejdsmiljø­Centret akkrediteret laboratorium til analyser.

8.0 Betaling
8.1 Rekvirenten er pligtig at betale for ArbejdsmiljøCent­rets arbejde uafhængigt af, om forventede resultater opnås.

8.2 Afmeldes en opgave indtil 2 uger før den aftalte igangsættelse betales 50% af den aftalte pris. Herefter betales fuld pris.

8.3 Rekvirerede opgaver udføres som regningsarbejde, såfremt der ikke er truffet anden aftale.

8.4 Regningsarbejde faktureres månedligt efter forbrug.

8.5 Er der aftalt en fast pris på opgaven betales 50% af opgaveprisen før igangsættelse og det resterende beløb ved opgavens afslutning. Ved en fastpris opgave, hvor prisen overstiger kr. 100.000,- opdeles betalingen i lige store månedlige rater, efter den planlagte projekttid, hvor den første rate betales ved opgaveaftaleindgåelse og den sidste rate betales ved opgavens afslutning.

8.6 Betalingsbetingelser er 14 dage fra faktura udstedelse.

8.7 Er betaling ikke modtaget rettidigt, beregnes morarenter.

8.8 Rekvirenten hæfter i alle tilfælde for fakturering til tredjepart. Eventuelle tvistigheder mellem rekvirent og dennes klient er ArbejdsmiljøCentret uvedkommende.

8.9 Der kan ikke ske modregning i ArbejdsmiljøCentrets tilgodehavender.

9.0 Ansvar
9.1 ArbejdsmiljøCentret er efter dansk rets almindelige erstatningsregler ansvarlig over for rekvirenten for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning, dog med de begrænsninger som følger af punkterne 9.2-9.4.

9.2 ArbejdsmiljøCentret er kun ansvarlig for rekvirentens direkte skade. ArbejdsmiljøCentret hæfter så­ledes aldrig for driftstab, avancetab eller anden indi­rekte skade.

9.3 ArbejdsmiljøCentret er ikke ansvarlig for forsinkelse i forbindelse med udførelse af opgaver for rekvirenten.

9.4 ArbejdsmiljøCentrets økonomiske ansvar kan ikke overstige honoraret på den enkelte opgave som ArbejdsmiljøCentret udfører for rekvirenten.

ArbejdsmiljøCentret har tegnet en forsikring for vores professionelle ansvar – herunder rådgivningsansvar – med en maksimal erstatningsgrænse på 5.000.000 kr.

10.0 Underentreprenører
10.1 ArbejdsmiljøCentret er berettiget til helt eller delvist at lade andre udføre opgaven på ArbejdsmiljøCent­rets ansvar.

11.0 Omfang og tvistigheder
11.1 Tvistigheder kan alene afgøres i henhold til dansk ret ved ArbejdsmiljøCentrets hjemting, med mindre ArbejdsmiljøCentret måtte bestemme andet.

11.2 Anvendelsen af ’ArbejdsmiljøCentret’ i nærværende almindelige forretningsbetingelser dækker både BST Nord A/S og ArbejdsmiljøCentret A/S.

Share This