ERGONOMI OG SUNDHED

Ergonomi og sundhed er to nært beslægtede fagområder, som begge i høj grad påvirker medarbejdernes korte og langsigtede evne til at møde frisk på arbejdet. Der er krav til arbejdspladsen om at forbygge negative påvirkninger fra virksomhedens eget arbejdsmiljø, men der er ikke samme tradition for, at virksomheden blander sig i medarbejdernes sundhed, når det kommer til deres egen adfærd i privatsfæren – f.eks. i forhold til kost, motion og søvn.

Et fornuftigt helbred giver store fordele til både medarbejder, virksomhed og samfundet generelt. Derfor er det vigtigt, at ledelse klart forholder sig til, hvilke sundhedsemner der har betydning for deres virksomhed, f.eks. søvn og koncentrationsevne. Det er også vigtigt at fastlægge, hvad de kan, vil og må kræve og tilbyde medarbejderne.

Ergonomi

Ergonomisk rådgivning handler både om viden og adfærdspåvirkning, men også om korrekt valg og udvikling af nye arbejdsredskaber.

Tunge løft, vrid, ensidigt gentaget arbejde og dårlig arbejdspladsindretning har en stor indflydelse på vores krop. Rygskader, smerter i led og muskler og hovedpine er en direkte konsekvens af dårlig ergonomisk indretning, forkerte arbejdsvaner og manglende hjælpeværktøjer.

Udfordringerne møder vi både ved den stillesiddende kontorarbejdsplads, på byggepladsen, hvor uhåndterlige emner skal flyttes, eller på hospitalet, hvor patienten pludseligt kan foretage en bevægelse, der markant påvirker vægt og vrid i den ansattes ryg og krop.

Sundhed

Medarbejderens sundhed kan dog påvirkes af mange andre faktorer i arbejdsmiljøet end blot ergonomi. Det kunne f.eks. være natholdsarbejde, arbejde med kemiske stoffer, dårligt lys, akustik og indeklima.

Men medarbejderens sundhed er naturligvis også en konsekvens af medarbejderens egen historik, genetik og adfærd. Kost, rygning, alkohol og motion er de faktorer, vi oftest ser på, men i de senere år er også søvn kommet i fokus.

For medarbejderen er nedsat sundhed ensbetydende med markant lavere energiniveau og problemer med koncentrationsevne og robusthed. For virksomheden betyder det mindre effektivitet, flere fejl og uhensigtsmæssig kommunikation og klat-sygefravær. På længere sigt er der stærkt øget risici for livstilssygdomme med langvarigt sygefravær eller reduceret arbejdsevne til følge.

Et godt første skridt mod et bedre helbred er at tilbyde sundhedstjek til medarbejderne på arbejdspladsen. Fordi det kan være svært at passe lægebesøg ind i kalenderen, er et frivilligt sundhedstjek et tilbud, der ofte er med til at for alvor at sætte gang i livsstilsændringer hos den enkelte. For medarbejdere, der har natarbejde, eller som arbejder med bly og andre kendte sundhedsrisici, er der lovkrav om, at tilbyde regelmæssige. sundhedstjek

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om, hvordan du forbedrer ergonomi og sundhed på din arbejdsplads? Læs mere om vores ydelser herunder, eller kontakt en af vores konsulenter.

Køge Kommune har styr på kontorergonomien

I Køge Kommune havde de længe snakket om at få helt styr på ergonomien i Teknik- og Miljøforvaltningen. Derfor var det et værdsat tiltag, da ArbejdsmiljøCentret gennemførte en ergonomisk gennemgang, der skabte plads til både små og store forbedringer. Mange af ændringerne handlede om småjusteringer, der ikke krævede fordyrende indkøb, og to medarbejdere blev klædt ekstra godt på, så de fremover selv kan instruere kollegerne.

Personlige sundhedsprofiler i AAB

Gennem flere år har Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Aarhus haft stort fokus på at skabe og fastholde en sund arbejdsplads. Derfor var det et naturligt skridt for direktør Anders Rønnebro at tilbyde sine medarbejdere en personlig sundhedsprofil, der både kunne sætte fokus på den enkelte medarbejders individuelle mål, men som også giver et klart billede af, hvilke resultater virksomheden har opnået med de seneste års sundhedsfremmende tiltag.

Natarbejde og brystkræft

I adskillige år har der været mistanke om, at længerevarende natarbejde kan være medvirkende årsag til stigningen af brystkræfttilfælde hos kvinder. Mistanken beror på den øgede eksponering af elektrisk lys, der kan hæmme døgnhormonet melatonin. Da Arbejdsskadesynet konkluderer en mulig sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde gennem mindst 20-30 år, er det muligt at få brystkræft anerkendt som arbejdsskade efter en konkret vurdering af den enkelte sag.