Influenzasæsonen står for døren hvert år, når efteråret sætter ind. Flere og flere forsøger at holde den ude med en vaccination.
Med et tilbud om vaccination på arbejdspladsen øger I chancen for at nedbringe sygefraværet under de influenzaepidemier, vi ikke kommer udenom. Vi vaccinerer sidst i oktober og et godt stykke ind i november. Ring derfor gerne til os inden 1. oktober.
Der er en række ting, du selv kan gøre for at beskytte dig selv og andre mod influenza:
Sidst men ikke mindst: BLIV HJEMME, HVIS DU ER SYG!
Er der nogen på jeres arbejdsplads, der arbejder med håndtering, behandling eller analyse af spildevand eller kloakslam? I så fald er der vaccinationsbestemmelser, der skal overholdes.
Medarbejderne er udsat for smitterisiko og skal vaccineres mod:
Leverbetændelse: Denne vaccination gives i 2 omgange med mindst 6 måneders og maks. 5 års mellemrum. Den første vaccination giver et års beskyttelse og den næste yderligere 25 år.
Stivkrampe: Stivkrampevaccinationerne gives som led i børnevaccinationerne tre gange. Herefter anbefales fornyede vaccinationer hvert 10. år. Poliovaccinationerne gives også i forbindelse med børnevaccinationerne.
Polio: Fuld beskyttelse opnås ved fire vaccinationer. Er der tidligere givet vaccinationer, der ikke er dokumentation for, kræver Arbejdstilsynet, at der skal gives en fjerde, som så dokumenteres.
I Køge Kommune havde de længe snakket om at få helt styr på ergonomien i Teknik- og Miljøforvaltningen. Derfor var det et værdsat tiltag, da ArbejdsmiljøCentret gennemførte en ergonomisk gennemgang, der skabte plads til både små og store forbedringer. Mange af ændringerne handlede om småjusteringer, der ikke krævede fordyrende indkøb, og to medarbejdere blev klædt ekstra godt på, så de fremover selv kan instruere kollegerne.
Gennem flere år har Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Aarhus haft stort fokus på at skabe og fastholde en sund arbejdsplads. Derfor var det et naturligt skridt for direktør Anders Rønnebro at tilbyde sine medarbejdere en personlig sundhedsprofil, der både kunne sætte fokus på den enkelte medarbejders individuelle mål, men som også giver et klart billede af, hvilke resultater virksomheden har opnået med de seneste års sundhedsfremmende tiltag.
I adskillige år har der været mistanke om, at længerevarende natarbejde kan være medvirkende årsag til stigningen af brystkræfttilfælde hos kvinder. Mistanken beror på den øgede eksponering af elektrisk lys, der kan hæmme døgnhormonet melatonin. Da Arbejdsskadesynet konkluderer en mulig sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde gennem mindst 20-30 år, er det muligt at få brystkræft anerkendt som arbejdsskade efter en konkret vurdering af den enkelte sag.