Medarbejdersamtaler

Medarbejdersamtaler er et værktøj for ledere og mellemledere til at skabe dialog, resultater og arbejdsglæde for medarbejderen.

For at samtalerne kan fremme kommunikationen mellem lederen og medarbejderen, skal der være et mål med samtalen og en strategi for, hvordan lederen bruger samtalen som styringsredskab. AMC ruster dig som leder til at gennemføre disse samtaler.

Afhængig af dit behov lærer du gennem coaching, undervisning eller øvelser, hvordan du planlægger, gennemfører og følger op på samtalen, og hvordan du bevarer medarbejderens motivation i arbejdet.

Du lærer om spørgeteknikker, og hvordan du møder medarbejderens forskellige reaktioner. Det gælder også ved de mere vanskelige samtaler, hvor du gennem dialog skal finde en løsning på et problem. Det kan fx være, at medarbejderens adfærd eller indsats ikke er acceptabel, eller at du har en vanskelig besked, som skal formidles til medarbejderne.

Vi tilbyder også at skabe et komplet program for medarbejderudviklingssamtaler for hele virksomheden, så I får et skræddersyet værktøj med målsætninger, form og indhold for de mest almindelige samtaler.

Relationsledelse i Odsherred Kommune

Behovet for god ledelse vokser i takt med forandringshastigheden, og som andre danske kommuner har Odsherred de seneste år oplevet effektiviseringer og organisatoriske tilpasninger. Den slags har det med at sætte trivslen under pres, og kommunen har derfor valgt at imødekomme udfordringen med et udviklingsforløb, der både skal styrke den samlede ledelsesindsats, men også skal styrke den personlige lederstil og gøre det nemmere at gå i spidsen for trivsel.

Social kapital giver overskud

De fleste tror, at social kapital handler om at trives med vores arbejdsopgaver og med kollegerne. Men det er kun en sidegevinst. Social kapital handler nemlig først og fremmest om at skabe relationer på arbejdspladsen, der gør det muligt at samarbejde effektivt om at løse virksomhedens kerneopgave. Lykkes det, oplever vi en særlig sammenhængskraft, der skaber bedre produktivitet og højere kvalitet i arbejdet.

Har du anerkendt dine medarbejdere i dag?

Forskning viser, at sygefraværet falder, når medarbejdere bliver anerkendt for deres indsats. Men det er ikke altid nemt som leder at leve op til det ansvar, og der er endda mange jobs, hvor der skal handles her og nu, og der derfor ingen leder er til at opleve håndteringen af vanskelige situationer. Ifølge erhvervspsykolog Mette Mikkelsen er det vigtigt at skabe et rum, hvor de ansatte kan fortælle om deres oplevelser, og hvor lederen kan vise sin opbakning og anerkendelse.