TEAMUDVIKLING

Medarbejdere i et godt team arbejder dynamisk og skaber synergi, så de får bedre resultater sammen end hver for sig.

Det stiller store krav til lederen at få medarbejderne til at fungere optimalt sammen, og når to eller flere organisationer lægges sammen, er det en endnu større udfordring.

Vi hjælper ledere med at udvikle teams i hele organisationer, små og store afdelinger og projektgrupper. Vores erfarne organisationspsykologer arbejder med forskellige former for teamudvikling.

Vi rådgiver inden for sammenlægning af teams, udvikling og optimering af teamets præstationer, og vi sikrer, at teams bliver rystet sammen gennem kreative processer.

Teamudvikling på alle niveauer

Teamudviklingen kan vare fra en halv dag til længere forløb alt efter den aktuelle situation.

Vi hjælper med at definere teamets og den enkelte medarbejders rolle, funktion og opgave. Noget af det første, vi afklarer, er de fælles mål, som er vigtige for samarbejdet.

Vi arbejder med ansvar og kompetencer i teamet, og gennem hele processen sørger vi for, at gruppen udvikler en viden om hinandens og egne stærke og svage sider, at de finder et fællesskab og bliver tømret sammen.

konsulenter

Stine Moesmand

Organisationspsykolog • Øst

Chefkonsulent • Cand.psych. aut.

3157 4854 · sm@humanhouse.com
konsulenter

Sara Lundhus

Erhvervspsykolog • Vest

Chefkonsulent • Cand.psych. aut.

2310 3077 · sl@humanhouse.com

KONTAKT

Vil du vide mere om teamudvikling? Kontakt os, og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Psykologisk tryghed: Vi fejler, når vi lukker øjnene for fejl

Du kender det godt, ikke? Det der med at komme ind i et rum, hvor stemningen er trykket, og du ikke er i tvivl om, at her skal du have paraderne oppe og holde den rette facade. Når den slags rum indfinder sig på en arbejdsplads, er der stor sandsynlighed for, at der i denne gruppe ikke bliver givet ordentlig feedback, ikke er plads til at stille spørgsmål eller dele usikkerheder, og at teamet nærmere er modspillere end et hold i forhold til at sikre, at vi lærer af vores fejl. Kort sagt mangler der psykologisk tryghed, og det kan ifølge erhvervspsykolog Bent Schultz øge mængden af fejl, gå ud over trivslen på arbejdspladsen og give flere sygedage til medarbejderne.

Hybridteams: Virtuelt samarbejde

Tina Mulvad Jørgensen er erhvervspsykolog i Arbejdsmiljøcentret Human House, og hun oplever i denne runde af nedlukningen, at det kræver kræfter, og at særligt ledere nu henvender sig med et behov for at blive rådgivet om, hvordan man fortsat sikrer trivsel og samarbejde – hvordan man binder arbejdspladsen sammen på tværs – når medarbejderne befinder sig forskellige steder.

Gruppedynamikker på jobbet: Er det ok at sige nej til julegodter?

I julemåneden kan du overalt finde vaniljekranse, æbleskiver og de der lækre snebolde med marcipanmidte – også når du er på arbejde. Og mange af os har rigtig svært ved at sige nej til alle de julegodter. Det handler ikke kun om at få stillet sin sukkertrang, for faktisk er gruppedynamikker og tilhørsforhold en væsentlig del af, hvorfor det er så kompliceret at sige nej tak. For kan vi være en del af fællesskabet, hvis vi ikke smager på de vaniljekranse, som Johanne brugte hele søndagen på at bage? Hvordan gør vi det ok at sige nej til julegodter?

Share This